Berlingske Business

Trump sendte stikpille til Novo Nordisk og co.: »Medicinalindustrien har været katastrofal«

USA-TRUMP
Foto:

USAs kommende præsident, Donald Trump, gik onsdag aften, til angreb på medicalindustrien, som ifølge Trump har skruet priserne for højt op. Lagkagehuset vil åbne nye butikker i London, og nationalbankdirektøren er i dårligt humør. Få et overblik over dagens erhvervshistorier lige her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Godmorgen og velkommen til dit overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

Det dufter af succes i Lagkagehuset. Torsdag åbner den danske bagerkæde sin første butik i London, og topchef Jesper Friis ser et potentiale i, at kæden kan blive koloenorm i den britiske hovedstad. Den historie kommer du til at høre mere om, men først skal vi forbi USA, hvor der er blevet uddelt hug til Novo Nordisk, Lundbeck og andre farmavirksomheder.

1
Trump sendte chokbølger gennem medicinalaktierne

På sit første officielle pressemøde siden valgsejren gik USAs kommende præsident, Donald Trump, onsdag i kødet på Mexico, medierne og medicinalindustrien.

Trump beskyldte blandt andet medicinalindustrien »for at slippe af sted med mord«, hvilket var en henvisning til, at medinalselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma har skruet priserne på medicin for højt op. Samtidig erklærede Trump, at der skal være en større produktion af medicinalprodukter i USA.

»Medicinalindustrien har været katastrofal - de forlader os til højre og venstre. De leverer vores medicin, men de laver det ikke her,« sagde Trump, som i øvrigt bebudede, at han vil sørge for, at medicinpriserne kommer ned, hvilket fik aktiekurserne for amerikanske medicinal- og biotekvirksomheder til at falde drastisk.

»Vi kommer til at spare milliarder af dollars på medicinaludgifter,« lød det fra Trump.

I USA faldt S&P 500-indekset 1,0 pct. med bidrag fra Bristol-Myers på minus 5,3 pct. og et drop på 2,5 pct. til Allergan, mens Novo-konkurrenten Eli Lilly faldt 1,3 pct. Spørgsmålet er nu, hvordan de danske medicinalaktier vil reagere, når det danske aktiemarked åbner kl. 09.00.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Billede

2

Minister fremskynder undersøgelser af Havari-kommission

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere afvist, at der skulle være problemer i statens uafhængige sikkerhedsvagthund Havari-kommissionen, som undersøger havarier, ulykker og hændelser inden for luftfart og togdrift. Men nu »fremskynder« han planlagte evalueringer af vagthunden.

Mandag - Vejle-ulykken

Berlingske Business beskrev i november og december, hvordan en rapport fra kommissionen om et toguheld i Vejle blev stærkt forsinket i kølvandet på skarp kritik fra DSB. Sagen fik flere til at så tvivl om kommissionens uafhængighed. Samtidig afdækkede Berlingske Business, hvordan uenighed om omfanget af anbefalinger fra Havarikommissionen til fly- og togselskaber har været en medvirkende årsag til voldsomme interne problemer i Havarikommissionen.

Læs Ole Birk Olesens nye svar i sagen her.

3

Lagkagehuset lugter guld i London

Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man rejse, hedder det gamle ordsprog. Meeeen det er nu ikke helt derfor, at Lagekagehuset drager på eventyr uden for Danmark. Lagekagehuset lugter nemlig guld, og derfor åbner den danske bagerkæde sin første forretning i London torsdag, efter at kæden har afprøvet varerne de seneste uger.

Det skriver Børsen.

Ifølge adm. direktør Jesper Friis har englænderne taget så godt imod varerne, at han allerede nu har besluttet at åbne yderligere tre butikker i London. På længere sigt vurderer den danske topchef, at der er potentiale til flere butikker i London end de 61, der er i Danmark i dag.

lagkage

4

Rohde advarer regeringen mod at snolde opsvinget væk

Vi springer videre til Finans.dk, som i dag bringer et interview med nationalbankdirektør Lars Rohde. Her advarer nationalbankdirektøren regeringen mod at slække på tøjlerne i den økonomiske politik.

Lars Rohde mener ikke, at der er plads til store skattelettelser og advarer mod risikoen for overophedning på arbejdsmarkedet. Regeringen bør i stedet stramme op og skabe balance i de offentlige finanser.

Problemet for Lars Rohde er, at alt dette er ude af hans hænder. Det er politikernes og arbejdsmarkedets ansvar. Men hvis ikke de makker ret, kan det med tiden gøre hans arbejde med at bevare fastkursen sværere, advarer han.

»Vi har mandatet omkring fastkurspolitikken. Forudsætningen for, at vi kan gøre det uden at det har negative konsekvenser, er jo, at der er et samspil med den øvrige økonomiske politik. Det er det samspil, vi prøver at pege på. Grunden til, at vi taler sammen i dag, er, at det engang imellem er værd at repetere det,« siger Lars Rohde til Finans.dk.

5

Nykredit-dramaet fortsætter

Kim Lundberg Stegenborg er vred. For godt et år siden modtog han et brev fra Nykredit/Totalkredit, hvori det blev betonet, at krav »der er på vej« fra Basel-komitéen, var en af årsagerne til prisstigninger på boliglån. Men nu siger Nykredit, at det »ikke er korrekt, at bidragsforhøjelsen byggede på det nuværende arbejde i Basel-komitéen«.

»Det viser, hvor dårlig en sag de i virkeligheden har, og at det aldrig har været den reelle grund,« siger Kim Lundberg Stegenborg til Berlingske Business, som sidste år valgte at klage over en varslet forhøjelse af bidragssatsen på hans boliglån på 75 procent.

Du kan læse et uddrag af et brev, som Kim Lundberg Stegenborg modtog fra Totalkredit efter sin klage her.

Det sker i dag

Kl. 10.00: Tyskland præsenterer BNP-vækst for december.
Kl. 11:00: Eurozonen offentliggør tal for industriproduktionen i november.
Kl. 14.30: USA fremlægger tal for førstegangsledige i første uge af 2017. Samtidig kommer der tal for importpriser fra december.

Det sker på markederne torsdag

- ​De amerikanske aktiefutures ligger med fald omkring 0,2 pct. torsdag morgen.
- I Tokyo får markedet klø af en styrkelse af yen mod en defensiv dollar, skriver Ritzau Finans. Nikkei-indekset falder 1,0 pct., mens det bredere Topix-indeks dropper 0,9 pct.
- De kinesiske markeder på fastlandet har modsat en forholdsvis positiv dag. Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset stiger begge 0,1 pct., mens børsen i Hongkong samtidig vender den tunge ende nedad med et fald på 0,2 pct. i Hang Seng-indekset.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen