Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Torsdagens aktier: Vestas og Novo holdt begejstringen lidt tilbage

Vestas endte torsdag som den store taber i et dansk aktiemarked, hvor der egentlig var klart flest grønne papirer, men hvor C20 Cap-indekset alligevel ikke kunne mønstre nogen stor fremgang.

Eliteindekset faldtXXsteg marginalt med 0,2 pct. til 1171,19. 15 ud af 20 aktier steg. Med til at holde begejstringen tilbage var også et fald til den tunge Novo Nordisk-aktie.

- Vestas og Novo trækker meget ned i indekset. Der er ikke så meget selskabsnyt herhjemme, så det er meget trukket af regnskaber fra udlandet, siger Kim Sejdelin, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

- Siemens Gamesa kommer med et skuffende resultat, der tilskrives et indisk marked, som kokser. Der ser også ud til at udspille sig en relativt heftig priskonkurrence på markedet, og det kan nogen være bange for også kommer til udtryk i Vestas' regnskab, fortsætter han.

Han venter dog ikke selv, at prispresset vil kunne mærkes i Vestas' bøger, når den danske vindmølleproducent afleverer regnskab for andet kvartal den 17. august.

- Vestas er relativt dygtig til at arbejde på nogle fronter, der giver en pæn konkurrencefordel, som gør, at det kan opretholde en ret høj margin, siger Kim Sejdelin.

Vestas-aktien faldt med 2,6 pct. til 611 kr. og endte sidst i C20 Cap.

Novo Nordisk dykkede samtidig med 1,2 pct. til 264 kr. uden større bagvedliggende nyheder som forklaring.

 

POSITIVE TONER OM MÆRSK

A.P. Møller-Mærsk var dagen igennem omgærdet af positiv stemning efter flere opløftende kommentarer fra analytikere. Blandt andet løftede schweiziske Credit Suisse sit kursmål for Mærsk til 16.078 kr. fra 14.437 kr. og fastholdt den positive anbefaling "outperform".

Også amerikanske Jefferies ser fornuftige takter hos Mærsk og venter et noget større overskud i de kommende kvartaler end flere andre finanshuse.

Omvendt sænkede norske Fearnley Securities sin anbefaling af Mærsk til "reducer" fra "akkumuler".

Mærsks B-aktie steg med 1,1 pct. til 13.780 kr.

Også Carlsberg var i god gænge, efter at konkurrenten AB Inbev torsdag kunne fremvise et regnskab for andet kvartal, der overraskede analytikerne positivt med en vækst på 5 pct. mod en ventet fremgang på 3,7 pct.

 

I relation til de markeder, hvor AB Inbev konkurrerer med Carlsberg, var der gode takter i Europa og Kina, mens det russiske marked fortsat var præget af et svagt makrobillede.

 

Carlsberg-aktien steg 0,8 pct. til 701 kr.

BAVARIAN BRAGEDE OP EFTER NY MILLIARDAFTALE

Blandt sidepapirerne havde Bavarian Nordic en fremragende dag efter indgåelse af en udvidet aftale med partneren Janssen.

De to selskaber samarbejdede i forvejen om udvikling af vacciner mod ebola og livmoderhalskræft, og aftalen er nu udvidet til også at gælde hiv og hepatitis B.

 

Bavarian Nordic har modtaget 10 mio. dollar i betaling med det samme, mens den samlede aftale kan løbe op i 879 mio. dollar - svarende til 5,6 mia. kr.

 

Bavarian-aktien steg 8,4 pct. til rekorden 417,50 kr.

 

PANDORA FORTSATTE FREM

Tilbage blandt eliteaktierne tilfaldt nogle af de største stigninger Jyske Bank og Novozymes, der uden selskabsspecifikke nyheder steg henholdsvis 1,3 pct. til 398 kr. og 2 pct. til 297 kr.

 

For Jyske Bank var det den højeste lukkekurs siden før finanskrisen i 2007.

 

Også smykkeselskabet Pandora steg igen og fortsatte dermed de seneste dages optur. Aktien har fået indtil flere positive analytikertilkendegivelser på det seneste efter et ellers vanskeligt 2017.

Vanskelighederne på flere af de store markeder har også skabt stor interesse hos short-sælgere, men med flere gode signaler kan nogle af de korte positioner godt snart begynde at blive lukket, vurderer Kim Sejdelin.

 

- Pandora fortsætter op. Men man skal nok se et regnskab med nogle indikationer for, at problemerne er begyndt at forsvinde, før short-positionerne bliver lukket, siger senioraktierådgiveren.

Pandora steg 0,8 pct. til 719,50 kr.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen