17. november 2008, 20:43 – opdateret 17. november 2008, 20:56

Danmark bør indføre en ny topskat på stort og luksuspræget el- og vandforbrug. Pengene kan bruges til at sænke afgiften på mere basalt forbrug af vand og strøm. Eller på at sætte skatten på arbejde ned, sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forslår.

Ordningen er tilmed administrativ enkel. Så der er store muligheder for at få danskerne til at spare på forbruget af både vand og elektricitet – uden at der er store administrative omkostninger, og uden at det rammer »fattige« mere end »rige«.

Det viser et konkret udspil til en »intelligent elafgift«, som Elsparefonden har udarbejdet. Det går ud på at beskatte strøm efter en trappemodel, så det økonomiske incitament til at spare på forbruget vokser.

Økonom i Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Jonas Schylz Juul, siger, at man med fordel kan bruge samme model på vandafgifter.

»Det er en rigtig god idé. Hæver man el- og vandafgiften generelt, rammer det folk med små indkomst relativt hårdt. Men progressive afgifter, der stiger med forbruget, er en god idé på dette område,« siger han.

Skatteminister Kristian Jensen (V) er enig.

»Det er noget af det, vi vil se på. Det er en af de modeller, der kan komme på tale,« siger Kristian Jensen.

Grænser for grønne afgifter

Professor i økonomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, siger dog, at der er grænser for, hvor mange penge, der kan hentes med grønne afgifter til finansiering af lavere personskatter. Både fordi folk vil reducere forbruget, hvis de grønne afgifter bliver meget store. Og fordi grænsehandlen kan blusse op, hvis man eksempelvis hæver afgiften på benzin dramatisk.

»Så det bliver formentlig med mange små bække, der skal samles penge til lavere personskatter. Der er ikke ét eller få steder, hvor alle pengene til en sænkning af personskatterne kan findes,« siger professoren.

Sekretariatschef for Elsparefonden, Gö-ran Wilke, venter, at en progressiv afgift på el vil halvere husholdningernes forbrug.

Der er efterhånden bred enighed om, at de høje danske marginalskatter på arbejde er uheldige, fordi de lægger en dæmper på lysten til at arbejde og yde en ekstra indsats. Men når det kommer til elafgifter, er situationen den stik modsatte.

»Her vil en høj marginal pris have gavnlig effekt på økonomi og miljø. Hvis prisen på en ekstra brugt kilowatt time er høj, vil lysten til at spare vokse,« siger Göran Wilke.

Høje marginalgifter på el vil også gøre det til en bedre forretning at bruge penge på elpærer og andre energieffektive apparater, der kan nedbringe forbruget af strøm.

I dag betaler almindelige husholdninger 53 øre i afgift på hver forbrugt kWh. Familier, der bruger elvarme, har dog en lidt lavere afgift på forbrug ud over 4.000 kWh. I gennemsnit bruger danskerne 1.350 kWh per person per år i boliger med mere end én beboer. I boliger med kun én beboer er gennemsnittet lidt højere – 1.750 kWh per år.

Rimeligt forbrug

En fjerdedel af alle husstandene med flere beboere har et elforbrug på under 1.000 kWh per person per år. Omvendt har en anden fjerdedel et meget stort elforbrug over 2.000 kWh per person per år, og fem procent er helt oppe på at brænde 3.000 kWh af per person per år. Elsparefonden kalder et elforbrug på 1.000 kWh per person per år for »fornuftigt« for en husstand med flere beboere, mens 1.500 kWh årligt er »rimeligt« for singler.

Derfor foreslår Elsparefonden, at afgiften på de første 1.000 kWh per person per år sænkes fra de nuværende 53 øre per kWh til 40 øre, og at elafgiften for de overskydende kWh hæves til 80 øre per kWh. For boliger med et lille elforbrug vil det få elregningen til at falde med 130 kroner, svarende et dyk på ti procent. Ved et forbrug på 2.000 kWh per person per år vil afgiften stige med 140 kroner, eller fem procent, årligt.

»Oplysninger om antallet af beboere, der er tilmeldt en husstand, er registreret i CPR-registeret. Derfor er der ingen administrative byrder forbundet med at beregne afgiften ud fra antallet beboere i de enkelte boliger,« siger Göran Wilke.