Del : SMS
Berlingske Business

Toppolitiker medflere kasketter

21BUSLars-Emil-Johansen.jpg
Lars Emil Johansen, MF, Siumut

Det nye Siumut-styre i Grønland vil sige ja til uran og hurtigt få gang i uranmineprojekt i Sydgrønland. Bag mineprojektet står Greenland Minerals and Energy, som Lars-Emil Johansen, grand old man i grønlandsk politik, har arbejdet

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ene dag i politik og åben for miner med uran som biprodukt. Den næste dag i et mineselskab, der vil anlægge en mine med uran som biprodukt. Og så tilbage i politik og fortaler for en ophævelse af Grønlands nultolerance over for uran, der vil gøre det muligt for mineselskabet at komme i gang med sin mine.

Det er den korte version af den grønlandske toppolitiker Lars-Emil Johansens curriculum vitae.

Den 66-årige Lars-Emil Johansen har netop gjort overraskende comeback i grønlandsk politik. Til manges forbavselse stillede den drevne politiker op til det nyligt holdte landstingsvalg, der sendte det socialdemokratiske Siumut tilbage på magten efter fire år i opposition.

Lars-Emil Johansen, der i Grønland aldrig hedder andet end Lars-Emil, havde ellers i december 2010 officielt sagt farvel til politik for fuldt at hellige sig sin nye karriere i det private erhvervsliv, nærmere bestemt i virksomheder med relation til mineindustrien. Her var han blevet bestyrelsesformand for det australske mineselskab Greenland Minerals and Energys datterselskab i Grønland. Han var også blevet hyret som rådgiver for det schweiziske selskab, Arctic Venture, som havde to minerallicenser i Grønland, i øvrigt ejet af to selskaber i skattelyet St. Vincent and the Grenadines. Og så stiftede Lars-Emil Johansen også sammen med andre virksomheden, Greenland Resources, med to olielicenser i Grønland.

Overraskende comeback

Men få uger før valget 12. marts i år følte Lars Emil Johansen, at han havde kræfter »til igen at prøve kræfter med politik«, som han sagde til den grønlandske avis Sermitsiaq. Lars-Emil Johansen blev – til nogens forbavselse – også valgt ind.

Han var en af frontfigurerne i det 30 år lange Siumut-styre, som vælgerne sendte på porten i 2009 efter en stribe sager om nepotisme og misbrug af repræsentationskonti. Og Lars-Emil Johansen var selv en af dem, der var blæst om.

I 2009 blev den kvindelige formand for det delvist selvstyreejede Air Greenland, Julia Pars, fyret af Landsstyret for, at Lars-Emil Johansen kunne komme til som Siumut-styrets repræsentant. Det skabte så meget ballade blandt flyselskabets medarbejdere, at Lars-Emil Johansen endte med at trække sig, fordi han ikke vil være et sted, »hvor medarbejderne er sure«.

Lars-Emil Johansen var også en af nøglefigurerne i en af de største erhvervsskandaler, der har været i Grønland. Han var formand for den hjemmestyrestøttede sælpølsefabrik Puisi, som gik ned med et tab på 50 millioner kroner i 2000. Lars-Emil Johansen var blandt de 11 sagsøgte for erstatningsansvar, men alle blev frikendt i Grønlands Landsret.

Sagerne til trods satte 400 vælgere deres kryds ved Lars-Emil Johansen og sendte ham i landstinget. Den nye landsstyreformand, Aleqa Hammond, fik til sammenligning 6.818 stemmer.

Hædret med hæderspost

Siumut hædrede partiets nestor ved at give ham en af Grønlands fineste poster, hvervet som formand for Landstinget. Her skal han nu værne om demokratiet, parlamentarismen og lede debatterne – også når tinget skal tage stilling til en ophævelse af Grønlands nultolerance over for uran, som det nyvalgte styre har som en af sine mærkesager. Og han kommer selvfølgelig også til at sidde med på gruppemøderne i Siumut.

En grønlandsk ophævelse af nultolerancepolitikken i forhold til uran vil være en kæmpe håndsrækning til Greenland Minerals and Energy, som Lars-Emil Johansen arbejdede for i to år fra 2009 til 2011. Et ja til uran vil bane vej for, at Greenland Mineral and Energy, som er børsnoteret i Perth i Australien, kan realisere sine planer om en mine med både uran og sjældne jordarters metaller i det sydligste Grønland. I praksis kan man ikke hive de sjældne jordarter ud af fjeldet uden at få uran med op, så ved at ophæve nultolerancen kan Greenland Minerals and Energy få gang i sit mineprojekt.

Her i Sydgrønland, tæt ved Narsaq, har det børsnoterede selskab rettighederne til en af verdens største forekomster af både sjældne jordarters metaller og uran. Potentielt en veritabel guldgrube for virksomheden og dens aktionærer.

En grønlandsk ophævelse af forbuddet mod at udvinde uran vil være et bemærkelsesværdigt og markant opgør med den dansk-grønlandske konsensus, som har hersket siden 1988, da det såkaldte Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i forlængelse af det danske »nej tak til atomkraft« vedtog et forbud mod efterforskning efter radioaktive grundstoffer.

Blåstempling

Med Siumut ved roret er der nu pludselig flertal for helt at droppe nultolerancen. Og den nye landsstyreformand, Aleqa Hammond, som havde Lars-Emil Johansen ved sin side, da hun forhandlede den nye landsstyrekoalition på plads, har officielt blåstemplet Greenland Minerals and Energys mineprojekt. Det gjorde hun i Berlingske for to uger siden.

»Det er ikke den eneste mine, vi gerne vil have i gang. Men det er en af de miner, vi prioriterer højest på vores regerings dagsorden. Grønland ønsker større økonomisk uafhængighed og råderum. Vi har behov for nye indtægter, da det er for sårbart hovedsageligt at basere landets økonomi på fiskeri,« sagde Aleqa Hammond.

Kort forinden havde direktøren for Greenland Minerals and Energy, australieren Rod McIllree, som den eneste i minebranchen i Grønland varmt støttet Aleqa Hammonds stærkt kritiserede plan om at indføre royalty. En plan, som har fået andre mineprojektselskaber til at overveje deres fremtid i Grønland.

»Det vil vi tage imod med åbne arme,« lød den bemærkelsesværdige udtalelse om royalty fra Rod McIllree, der er stifter og medejer af Greenland Minerals and Energy.

Tætte bånd

For Rod McIllree var det et scoop, da han i sommeren 2009 kunne fortælle, at Lars-Emil Johansen havde sagt ja til posten som bestyrelsesformand for Greenland Minerals and Energy.

»Grønlands eksstatsminister udnævnt til formand for grønlandsk datterselskab,« lød overskriften i børsmeddelelsen til Australian Securities Exchange.

Få månender senere blev der knyttet endnu et bånd mellem Lars-Emil Johansen og den australske mineselskabsdirektør. I december 2009 blev Rod McIllree næstformand i Greenland Resources. Et selskab, som blandt andre Lars-Emil Johansen og dennes nære ven, forretningsmanden Ole Ramlau-Hansen, netop havde stiftet, og som de i øvrigt begge stadig er medejere af. Lars-Emil Johansen bestrider dog, at han nogensinde har været medejer af Greenland Resources til trods for, at dette fremgår af selskabets årsregnskab.

Året efter knyttes endnu et bånd, da den australske forretningsmand fik endnu en næstformandspost i et selskab, der var knyttet til Lars-Emil Johansens og Ole Ramlaus Greenland Resources, nemlig i datterselskabet East Greenland Oil med to grønlandske olielicenser.

Bastant udmelding

Det er uvist, hvordan og hvornår kontakten mellem den grønlandske toppolitiker og den australske mineselskabsdirektør blev etableret. Men det kan i hvert fald konstateres, at Siumut, som sad ved magten i Grønland i sammenhængende 30 år frem til 2009, begyndte at interessere sig for uran i 2008, og at en række selskaber op til 2008 havde spurgt sig for i Grønland, om Grønland overvejede at genåbne for uranefterforskningen.

I november 2008 var emnet på dagsordenen i Landstinget. Lars-Emil Johansen, der var Siumuts ordfører på området, tog stærkt afstand fra uranudvinding på grønlandsk jord og slog fast, at »vi ikke ønsker uranudvinding«, og »vi mener ikke, at tiden er inde til at give tilladelser til uranudvinding«.

»De risici, der vil være forbundet med en direkte uranudvinding, vil være alt for store sammenlignet med de potentielle fordele. Man skal aldrig fremme en udvikling, der indebærer flere risici end potentielle fordele,« sagde han ifølge dagbladet Information.

Trods denne bastante udmelding endte landstingsdebatten alligevel med, at Siumut sammen med Atassut og Demokraterne med stort flertal vedtog en principbeslutning om at acceptere uran som »biprodukt«.

Lars-Emil Johansen oplyser, at han og Siumut indtil 2007-2008 både var imod rene uranminer og miner med uran som et biprodukt, men at han og partiet så skiftede holdning til at sige ja til miner med uran som biprodukt, hvis det kunne gøres forsvarligt miljømæssigt og sundhedsmæssigt.

Partiets holdningsskifte var blandt andet drevet af udsigten til kommende selvstyre for Grønland og dermed en strammere økonomisk situation for Grønland på lang sigt. Underforstået, det var nødvendigt at finde nye indtægter.

Landstingets principbeslutning om at acceptere uran som biprodukt var klart i Greenland Minerals and Energys favør. Kvanefjeldsminens indhold af uranoxid repræsenterede på det tidspunkt en værdi på godt 55 milliarder kroner, skrev Information.

Da Siumut året efter taber stort til IA ved jordskredsvalget i sommeren 2009, sagde Lars-Emil Johansen farvel til grønlandsk politik og trådte ind i bestyrelsen for Greenland Minerals and Energy (GME). Her sad han som formand i to år frem til 2011, men fortsatte herefter som konsulent for ledelsen og bestyrelsen, fremgår det af årsregnskabet for 2011 fra det grønlandske datterselskab.

Holdningsskifte

Om Lars-Emil Johansens ændrede holdning til uran har haft indflydelse på Siumuts erklærede mål om at ophæve Grønlands nultolerancepolitik er uvist. Men set udefra kunne det godt se sådan ud.

»Siumut har den holdning nu, at nultolerancen skal ophæves for at bane vej for tilladelser til miner med udvinding af uran som biprodukt og dermed få gang i Kvanefjeld-minen. Om det alene er Lars-Emil Johansens fortjeneste, eller det også er andres fortjeneste, ved jeg ikke, og kan jeg ikke vurdere. Men jeg ved, at han arbejdede for sagen i sin tid som bestyrelsesformand for selskabet. På den baggrund sidder man tilbage med den fornemmelse, at der kan være noget galt, og den slags, tror jeg ikke, er i Grønlands interesse,« siger Gitte Seeberg, generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF, der er bekymret ved udsigten til, at det nye styre i Grønland vil fjerne nultolerancen mod uranudvinding.

Den bemærkning tager Lars-Emil Johansen ilde op. »Det er en insinuation, som jeg ikke vil acceptere. Hvis hun har noget imod de ting, jeg har gjort, og hvis hun synes, jeg har overtrådt noget, kan hun jo sagsøge mig,« siger Lars-Emil Johansen, der blankt afviser, at han har gået mineindustriens ærinde.

»Det er ganske enkelt ikke korrekt,« siger Lars-Emil Johansen.

Opfordring til forsigtighed

Gitte Seeberg, der har en fortid som konservativ politiker i Danmark og EU-Parlamentet, mener, at man som politiker skal være forsigtig med, hvordan man optræder, og hvad man gør, for ikke at komme under mistanke – ikke mindst i et lille samfund som Grønland.

»Politikerne i Grønland skal være afsindigt opmærksomme på, hvilke roller de spiller, når de går ud og ind af politik. Der er stor risiko for at blive mistænkt for diverse dagsordener. Hvis der skal være troværdighed om ens person, kan man ikke den ene dag sidde i et firma og arbejde for at fremme bestemte politiske sager, i dette tilfælde at fremme afskaffelse af nultolerancen, og så den næste dag gøre det samme som politiker uden at det vækker opsigt,« siger Gitte Seeberg.

Hun hæfter sig ved, at Lars-Emil Johansen også var medlem af Folketinget samtidig med, at han var formand for Greenland Minerals and Energy, og at han dermed har »jongleret med forskellige kasketter«.Til det siger Lars-Emil Johansen, at han har været meget påpasselig med, at der ikke er nogen interessesammenblanding.»Der er ikke noget at sætte fingre på i de ting, jeg har gjort. Det kan godt være, at man kan sætte mig i et dårligt lys, men der er ikke noget jura, jeg har overtrådt. Naturligvis kender vi godt det med, at danske ekspolitikere blander sig i, hvad grønlandske politikere skal gøre. Den der storesøstermentalitet vil vi godt være foruden. Vi kan efterhånden godt selv klare tingene og skelne mellem, hvornår vi er erhvervsfolk og politikere. Det er jo et civiliseret samfund, vi lever i,« siger Lars-Emil Johansen.

Ny kasket

Få måneder før valget i marts i år fik Lars-Emil Johansen en ny kasket med relation til mineindustrien. I regi af sit personligt ejede firma med navnet Aurora begyndte han sammen med forretningsmanden Ole Ramlau-Hansen at rådgive om fremskaffelse af risikovillig kapital fra investorer til efterforskningselskaber og virksomheder med egentlige mineprojekter.

»Men det er jeg ved at afvikle. Jeg har bedt en advokat lave det arbejde, der skal til for at afvikle mit engagement i både Aurora og East Greenland Oil. Jeg er ved at afvikle alle mine engagementer i erhvervslivet, for jeg ønsker ikke, at der kan være tvivl om, hvorvidt min habilitet er i orden. Jeg tror, at nogen mennesker overvurderer min rolle nogle steder,« siger Lars-Emil Johansen, da Berlingske præsenterer ham for vores research om hans engagementer i mine- og olieindustrien og for Gitte Seebergs udsagn om hans roller.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere