Del : SMS
Berlingske Business

Topøkonomer: Lavere topskat betaler sig selv

DF vil ikke udelukke regeringsdannelse
Foto:

Et stort flertal af danske økonomer ser en lavere topskat som en god vej for dansk økonomi, hvis der skal skabes flere job herhjemme. Det er selve satsen på 15 procent, der er bedst at sænke frem for at øge grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er bedre at sænke topskatten end bundskatten, hvis formålet er at skabe flere job herhjemme. En lavere topskat, som i år rammer al indkomst over 459.200 kroner, vil tilmed stort set betale sig selv over en længere årrække, fordi den øger arbejdslysten, skaber større incitament til at tage en uddannelse og får flere til at flytte efter bedre betalte job.

Det vurderer et flertal af 55 danske topøkonomer, som Berlingske Business med jævne mellemrum stiller en række spørgsmål om aktuelle økonomiske emner.

66 procent af de adspurgte økonomer svarer, at en lavere topskat enten er »fuldstændig selvfinansierende,« eller i »overvejende grad selvfinansierende« set over en tiårig periode. Det bliver omvendt afvist af 26 procent af økonomerne, der vurderer, at en lavere topskat på langt sigt kun er selvfinansierende »i begrænset omfang« eller »slet ikke selvfinansierende«. På helt kort sigt tvivler et flertal af økonomerne til gengæld på, at lavere topskat stort set kan betale sig selv.

Lavere topskat har i lang tid stået øverst på ønskesedlen hos mange danske topchefer, og der har længe hersket stor uenighed blandt økonomer om, hvad det i sidste ende vil koste at fjerne topskatten.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet siger hertil, at der ikke er noget helt entydigt og enkelt svar på, hvad der vil ske med dansk økonomi, hvis topskatten sættes ned.

»Det er en svær diskussion, men den bedste viden vi har, er, at der er nogle positive effekter, som dog ikke nødvendigvis er særligt store. De skønnede og gavnlige effekter af lavere topskat er dog øget de senere år, fordi man har fundet ud af, at det ikke kun øger udbuddet af arbejdskraft, men også giver en større produktivitet. Men i hvor høj grad det finansierer sig selv, afhænger også af i hvor høj grad lønningerne i den offentlige sektor og overførselsindkomsterne følger med den private sektor op,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Sandheden blæser i vinden

Han tilføjer, at vi sandsynligvis aldrig nogensinde vil finde ud af, hvem er der har ret og uret i den ofte ret ophedede debat om topskatten. Selv om det skulle gå dansk økonomi umanerligt godt efter en mulig afskaffelse af topskatten, kunne det nemlig også hænge sammen med et hav af andre forhold.

Det er blandt andet Finansministeriet og de økonomiske vismænd, som har været oppe at toppes om, i hvor høj grad en topskat er selvfinansierende.

Afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, har vurderet, at det vil koste omkring 6,8 milliarder kroner at skrotte topskatten. Men overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er sammen med en kollega i en forskningsartikel kommet frem til, at det kunne være noget nær gratis.

Striden handler især om, hvor meget ekstra danskerne vil arbejde, hvis skatten blev sat ned, hvilket er et uhyre vanskeligt spørgsmål at svare præcist på.

Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen tror ikke, at en lavere topskat kan finansiere sig selv helt efter ti år.

»Det er der ikke belæg for at sige ud fra den økonomiske forskning. Med den skatte­reform, som blev indført i 2012, er det også sådan, at almindelige lønmodtagere ikke længere betaler topskat. Så der er ingen grund til at gå videre ad den vej nu,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Han tilføjer, at »pengene ikke hænger på træerne,« og at det mest akutte behov lige nu er at få bedre maskiner og udstyr på landets erhvervsskoler, så der kan blive uddannet flere og bedre faglærte.

Blå uenighed om topskatten

Thorning-regeringen har gentagne gange afvist at gøre mere ved topskatten, da den hellere vil bruge penge på offentligt forbrug. I blå blok er topskatten også et stridsemne, der deler partierne. Liberal Alliance og de Konservative vil afskaffe topskatten, mens Venstre vil lette skatten i bunden. Dansk Folkeparti afviser også en sænkning af topskatten.

De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen mener, at en »sænkning af topskatten vil være det mest effektive redskab i forhold til at forbedre konkurrenceevnen.«

»Det kan gøres billigt, fordi det i relativt høj grad er selvfinansierende. Det er en ren misundelsesskat. Jeg har meget svært ved at se, at en borgerlig regering ikke tager fat på noget så centralt som topskatten.«

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, fastslår, at Venstre vil prioritere andre skattelettelser væsentligt højere. Alligevel nedtoner han de skattepolitiske uenigheder i blå blok.

»Vi er enige med Konservative og LA i, at vi skal finde råderum til at sænke skatter og afgifter. Det plejer trods alt at være noget lettere at blive enige om, hvor skatterne skal lettes end at skaffe selve råderummet til skatte­lettelser.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere