Del : SMS

Topøkonomer: Giv lavere løn til flygtninge for at få dem i arbejde

Løkke
Det er naivt at tro, at man kan hæve beskæftigelsesgraden væsentligt blandt indvandrere uden reformer og lavere løn til flygtninge, mener fremtrædende økonomer. Foto:

Det er naivt at tro, at man kan hæve beskæftigelsesgraden væsentligt blandt indvandrere uden reformer og lavere løn til flygtninge, mener fremtrædende økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal flygtninge blive en gevinst for de offentlige kasser, eller bare gå i nul, så kræver det langt skrappere midler end de nuværende og eventuelt en lavere indslusningsløn.

Det er budskabet fra et panel af otte økonomer fra universiteter og tænketanke, som Berlingske har kontaktet i anledning af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag har inviteret til »Civilsamfundets topmøde« på Marienborg. Her vil han opfordre erhvervsliv, humanitære organisationer og fagforbund til at tage aktivt del i opgaven med at integrere flygtninge og indvandrere.

grundfos

Men det er langtfra nok, advarer økonomerne. Indvandrere fra ikke-vestlige lande koster i dag det danske samfund over 16 milliarder kroner om året ifølge en analyse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed (RRF).

Det skyldes, at kun omkring halvdelen er i job, mens det for danskere er næsten tre ud af fire. Det betyder, at indvandrere ikke betaler så meget i skat og trækker mere på de offentlige kasser.

Skal ikke-vestlige indvandrere bidrage til samfundskassen – eller skal indtægter og udgifter bare gå i nul – sådan som den danske samfundsmodel er skruet sammen, så skal deres beskæftigelsesgrad hæves med omkring 20 procentpoint. Og det sker ikke gennem møder på Marienborg, men gennem ret omfattende reformer.

Marie Louise Bjerg - Mountain TOP

Da højkonjunkturen toppede i 2008, steg beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere, men kun til omkring 55 procent – altså 15 procentpoint under målet.

»Beskæftigelsen vil kunne blive på niveau med, hvad den var i 2008, men næppe højere end det uden yderligere reformer eller en ændring af, hvem det er, der kommer hertil,« siger Torben Tranæs, tidligere forskningschef i RFF og i dag forskningsdirektør i SFI.

Syrisk flygtning

Det vil sige, at selv i en situation, hvor der opstår alvorlig mangel på arbejdskraft, vil beskæftigelsesgraden ikke stige væsentligt, og indvandrere vil som gruppe fortsat være en stor økonomisk udfordring for de offentlige kasser.

Jan Rose Skaksen, som i dag er forskningschef i RFF, siger:

»Man kan måle afkast på mange måder. Hvis det måles ved bidrag til finansiering af velfærdsstaten, så vil der formodentlig gå rigtig mange år, før det kan blive et positivt afkast.«

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen tilføjer:

»Den store udfordring er de personer, der kommer hertil med svag eller ingen uddannelse. De har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, som er karakteriseret ved høje kvalifikationskrav og derfor også høje lønninger og minimumslønninger. De barrierer kan i et vist omfang overvindes via indslusningsløn og oplæringsaktiviteter,« siger han.

Torben M. Andersens kollega professor Bo Sandemann Rasmussen mener, at en art indslusningsløn til flygtninge vil være »oplagt«:

»Det er ret åbenlyst, at vi skal gribe tingene an på en ny måde, hvis erhvervsfrekvensen for flygtninge og ikke-vestlige indvandrere skal stige væsentligt. Det vil være lidt naivt at tro, at de nytilkomne pludselig bliver meget lettere at integrere på arbejdsmarkedet, end de hidtil har været,« siger han.

25BUSHjort-igen.jpg

Hos instituttet KORA siger professor Jacob Nielsen Arendt, at muligheden for at løfte beskæftigelsen væsentligt blandt flygtninge og indvandrere med de nuværende midler er »meget lille«.

»Den vil formentlig vokse, når højkonjunkturen og mangel på arbejdskraft sætter ind, men væsentligt højere bliver den nok ikke samlet set,« siger Jacob Nielsen Arendt og nævner ligeledes indslusningsløn som et muligt redskab:

»Om det er ønskværdigt eller ej, er et politisk spørgsmål, men det vil formentlig hæve beskæftigelsesgraden, og forskning tyder på, at det ikke vil fortrænge »danskere« i job,« siger han.

Den liberale tænketank CEPOS har regnet sig frem til, at en indslusningsløn for indvandrere på 70 kroner i timen vil hæve beskæftigelsen med 7.000 personer.

»Arbejdsmarkedet er reelt lukket land for de mange flygtninge, der – til en start ikke kan producere svarende til 110 kr. i timen,« siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, mens Lars Andersen, direktør i AE-Rådet afviser tanken, blandt andet fordi der allerede i dag findes flere løntilskudsordninger, som ikke bliver brugt i særligt stort omfang. Men det er fordi, de er for bureaukratiske, svarer CEPOS. Lars Andersen erkender, at det er »op ad bakke« at løfte beskæftigelsesgraden væsentligt:

»Løntilskud, sprogundervisning og virksomhedspraktik kan bringe os et stykke. Men vi skal ikke bilde nogen ind, at vi tager flygtninge, fordi det er en overskudsforretning,« siger han.

25BUSHjort-igen.jpg

I et fælles debatindlæg i Berlingske i dag åbner de store arbejdsgiverorganisationer DA, DI og Dansk Erhverv for at indføre indslusningsløn.

»DA og DAs medlemsorganisationer vil på ingen måde afvise, at der kan blive tale om at drøfte lønspørgsmål – også vedrørende flygtninges ansættelsesvilkår – ved fremtidige overenskomstforhandlinger,« hedder det i indlægget.

Forskningschef Kristian Thor Jakobsen fra tænketanken Kraka understreger, at Danmark tager imod flygtninge af humanitære årsager:

»Men da flygtninge ofte er dårligere uddannet eller har en uddannelse, der ikke er formelt kompetencegivende samt eksempelvis sprogvanskeligheder, må man forvente, at deres produktivitet i gennemsnit er dårligere end den gennemsnitlige danskers. Derfor vil det være særdeles svært at få den gennemsnitlige flygtning op på samme niveau.«

15BUSflygtning2015a.jpg

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere