21. oktober 2011, 07:22 – opdateret 21. oktober 2011, 07:24

Forventningerne til weekendens topmøde mellem de 17 eurolande er tårnhøje på de finansielle markeder. Næsen er sat op efter, at der kommer markante og holdbare løsninger på den europæiske gældskrise. Lykkes det ikke, og bliver resultatet i stedet en ny runde med halve løsninger, flotte hensigtserklæringer, løs snak og en udskydelse af problemerne, kan reaktionen blive også meget voldsom.

Seniorøkonom Werming K. Pedersen fra Sydbank siger således, at finansmarkedet har en meget klar forventning om, at der kommer en aftale i hus, som i klare træk beskriver, hvordan Grækenland får adgang til næste lånepulje, hvordan man vil tilføre de europæiske banker mere kapital, og hvor meget ekstra økonomisk krudt, der skal pumpes ind i EUs redningsfond, European Financial Stability Facility (EFSF). »Der skal endda ret store beløb til, før finansmarkedet bliver beroliget.

Redningsfonden skal formentlig op på mindst 2.000 milliarder euro eller styrkes på anden vis,« siger Werming K. Pedersen. Hvor meget aktiemarkedet falder, renten dykker og euroen svækkes, hvis aftalen skuffer, vil Werming K. Pedersen ikke byde på. Men det kan godt blive lidt af »en katastrofe«, som han udtrykker det, hvis aftalen viser sig at være beskeden. Så kan situationen komme til at minde om det, der blev set, efter at den amerikanske finansbank Lehman Brothers krakkede i efteråret 2008 og udløste en massiv økonomisk nedtur i hele den vestlige verden, som næppe er set større siden 1930erne. Aktiestrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea er enig i, at mandag kan blive en meget dramatisk dag, hvis der kun kommer en løs aftale, hvor det skinner igennem, at man ikke har kunnet nå til enighed og solidariteten ikke rækker.

bus211011 »Men sandsynligvis kommer der en aftale. Men den store forkromede løsning, som giver svar på alle problemer, er næppe realistisk. Dertil er problemerne for store og indviklede. Det er finansmarkedet dog også ved at indstille sig på. Så i bedste fald får vi kun en mindre reaktion mandag,« siger han.

Allerede nu er der tegn på, at situationen på de europæiske pengemarkeder langtfra er normal, eftersom de europæiske banker har rekordstore indlån i Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skyldes, at de ikke tør låne pengene ud til andre banker, der måske krakker, fordi de ligger inde med for mange statsobligationer fra sydeuropæiske lande.

Samtidig tør de amerikanske banker ikke låne penge til de europæiske, fordi de også frygter, at bankerne i Europa kan falde sammen som et korthus, hvis Grækenland kollapser og ikke får adgang til de penge, der er afsat i hjælpepakke to. Det sætter Grækenland i stand til at klare sig i et par år, men alligevel ventes en nedskrivning af den græske statsgæld på måske 50 til 60 procent inden for en overskuelig fremtid.