Del : SMS
Berlingske Business

Topchefer: Højere vækst uden flere medarbejdere

25BUSDI-Topmoede.jpg
Der var travlt ved mobiltelefonerne i pauserne under DIs årsmøde. Foto: Keld Navntoft

Danske topchefer tror på muligheder for øget vækst de kommende år, men et dansk jobboom udebliver i første omgang. Mere automatisering og højere produktivitet skal sikre, at det samme antal ansatte kan levere mere, lyder budskabet fra stribevis af topledere på DIs topmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen
Forbrugerne i Danmark og Europa bliver formentlig parate til at åbne tegnebøgerne lidt mere på klem de kommende år, og mulighederne for øget vækst er til stede for en stor del af dansk erhvervsliv. Men væksten bliver i første omgang ikke fulgt af en flodbølge af nye danske job. Sådan lyder det fra en stribe af topchefer, der tirsdag var samlet til DIs topmøde i Forum på Frederiksberg.

Topmødet var gennemsyret af en spirende, men dog forsigtig optimisme, og over alt blandt de mange topchefer blev der fokuseret på ét bestemt ord: Produktivitet.

pix-DI Topmøde1

»Vi har som mange andre danske virksomheder fokus på volumenvækst i øjeblikket. Men vi har ikke planer om flere danske ansatte. Vi skal blive mere effektive via løbende automatisering, og det tror jeg, går igen i dansk erhvervsliv i øjeblikket,« siger adm. direktør i Toms Gruppen, Jesper Møller.

I virksomheden DNP, der blandt andet producerer TV- og computerskærme, forventer man også lysere tider fremover efter et halvtsløvt år. Den japansk ejede virksomheder har produktion og 72 ansatte i Danmark, herunder flere faglærte. Virksomheden sælger primært sine produkter på det kinesiske marked, der nu igen står over for vækst.

»Men jeg tror ikke, vi får behov for flere ansatte før om lang tid. Vi har stort set ikke opsagt nogle under krisen, men i stedet givet dem andre opgaver. Derfor kan vi i første omgang klare os med den eksisterende bemanding,« siger direktør Niels Hermansen.

Produktionsudstyr slides ned

Lignende meldinger kommer fra en lang række andre topchefer, som Berlingske Business talte med ved gårsdagens topmøde. Det står samtidig klart, at stadig flere topchefer planlægger at investere mere i Danmark efter en årrække med historisk lave investeringer.

Berlingske Business kunne i går fortælle, at knap 36 procent af topcheferne i Berlingske Researchs toplederpanel forventer stigende investeringer i Danmark det kommende år, mens blot 15,4 procent venter faldende investeringer. 48,5 procent har planlagt investeringer næste år på samme niveau som i år.

Manglende investeringer har i lang tid været en af de største udfordringer for dansk økonomi, og konsekvensen er, at produktiviteten udvikler sig sløvt. Det lave investeringsniveau betyder, at produktionsapparatet i danske virksomheder set under ét er blevet mere nedslidt mellem 2009 og 2012.

Regeringen spår færre ledige næste år

I den plastproducerende virksomhed, Ulstrup Plast, der blandt andet leverer plastprodukter til medikoindustrien og elektronikbranchen, fastslår ejer og adm. direktør, Søren Ulstrup, at der er brug for løbende investeringer i automatisering. Produktionen per ansat i Danmark skal nemlig op for at sikre den fortsatte konkurrenceevne.

»Vi automatiserer løbende, og selv om vi tænker i volumenvækst, vil vi ikke ansætte flere i Danmark. Det handler om at bevare produktion i Danmark, og vores fokus er på at øge produktiviteten,« siger Søren Ulstrup.

Selv om topcheferne langt fra giver indtryk af et forestående jobboom, er ledigheden på landsplan dog begyndt at falde.

I 2012 landede bruttoledigheden på 162.000 personer, og i år vil tallet ifølge regeringen lande på 154.000. Næste år venter regeringen, at tallet vil falde beskedent til 148.000. Bruttoledigheden dækker dog alene modtagere af dagpenge og kontanthjælp, der er klar til at tage et arbejde, og tallet er dermed ikke fuldt dækkende.

Stryhn har luft til at ansætte

Stryhns er en af de danske virksomheder, der nu igen ansætter flere medarbejdere efter at have skåret ind til benet under krisen og ladet de tilbageværende ansatte gå ti procent ned i løn på én af Stryhns fabrikker.

»Vi står over for større investeringer i nyt udstyr og skal formentlig ansætte omkring 30 personer på grund af vækst i afsætningen. Det går bedre med økonomien, og vi har effektiviseret så meget under krisen, at vi har plads til at ansætte igen,« siger adm. direktør Kristian Kornerup Jensen.

De fleste topchefer betoner, at jobudviklingen varierer enormt fra branche til branche, men set under ét skal vi kun forvente små forbedringer på den korte bane.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere