Del : SMS
Berlingske Business

Topchefer frygter ikke skader på omdømmet

30BUSBusiness-konference-Co.jpg
Anne-Lykke Mau, Corporate Compliance Officer i KMD, holdt et oplæg på Berlingske Business’ konference »Compliance Agenda«. Foto: Erik Refner

En sag om svindel eller bestikkelse rammer ikke virksomhedens image. Sådan tænker otte ud af ti topledere. I den brede befolkning er der også en vis ubekymrethed om skandalesagernes potentielle alvor. Fire ud af ti danskere synes, det er o.k., at virksomheder giver mindre pengebeløb til embedsmænd, når de handler i udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Volkswagen. VW. Eller bare VWs logo. Mere behøver man ikke kommunikere i disse uger før, at alverden straks tænker på ord som snyd og bedrag. For bare få uger siden blev VWs brand forbundet med positive egenskaber som høj kvalitet og høj troværdighed. Nu er det hele sat over styr.

I Danmark har der de senere år også været overraskende sager, der har ført til alvorlige tillidsbrud over for kendte virksomheder som Atea og Aller.

Alligevel ligger danske topledere tilsyneladende ikke søvnløse over, at virksomhedens omdømme kan lide skade, hvis virksomheden bliver ramt af en sag om svindel eller bestikkelse.

Det viser en rundspørge blandt topledere, som Berlingske Research har foretaget. Her siger 84 pct. af de adspurgte, at de slet ikke eller i mindre grad frygter, at virksomhedens omdømme kan blive ramt af sager om svindel, bestikkelse eller facilitating payments.

Problemer i Skats udbyttekontrol har været kendt i 15 år

Tallet kan forekomme overraskende højt set i lyset af de relativt store og spektakulære sager, som har ramt danske virksomheder de senere år. Eksempelvis Atea-sagen om bestikkelse af embedsmænd i Region Sjælland og hos Rigspolitiet. Og Se og Hør-sagen om misbrug af dankortoplysninger, som involverer både Aller, Nets, IBM og SAS. Alle disse virksomheder er blevet trukket gennem sølet, og for flere af dem har det også haft målbare konsekvenser på omsætningen eller børskursen.

»Vi kan se, at Atea oplevede et kursfald på 30 procent efter anholdelserne i bestikkelsessagerne, og at kunderne så sig nødsaget til at søge alternative leverandører, hvis Atea skulle blive dømt. Volkswagen-skandalen er også en solid demonstration af risikoen. Kursen er faldet næsten 40 procent. Det rammer formentlig en virksomhed hårdere, når der bliver rokket ved tilliden til produkterne, end når det er virksomheden, der bliver taget i uetisk forretningsetik,« siger Knut Gotfredsen, der er bestyrelsesformand i Transparency International Danmark.

WW2-ANNIVERSARY-CHINA/

Rundspørgen blandt danske topledere er gennemført før, VW-skandalen blev kendt, og Knut Gotfredsen understreger, at der selvfølgelig kan være stor forskel på at blive taget i at have betalt facilitating payments i mindre omfang og så på systematisk at have bedraget myndigheder og forbrugere. Facilitation payments er små pengebeløb til f.eks. en tolder for at få stemplet et dokument.

Mange grader af fusk

»Jeg tror for eksempel ikke, at det rokker ved Mærsks omdømme, at en enkelt medarbejder har bedraget virksomheden for 23 mio. kr. Men hvis virksomheden Mærsk findes skyldig i forbindelse med Petrobras-sagen i Brasilien, så er det en helt anden sag,« siger Knut Gotfredsen.

Han konstaterer imidlertid, at det tilsyneladende ikke har haft særlig indvirkning på Nordeas aktiekurs, at storbanken er blevet idømt en bøde på 50 mio. svenske kroner for systematisk at have overtrådt reglerne om hvidvask.

Smørelse er et almindeligt krav

Berlingskes rundspørge viser også, at virksomhederne ude i verden møder krav om betaling af facilitating payments eller bestikkelse, men at det trods alt er et fåtal. Fire procent af toplederne fortæller, at virksomheden inden for det seneste år er blevet mødt med krav om bestikkelse, mens 11 procent i samme periode har været udsat for krav om betaling af facilitating payments, som også kaldes smørelse.

US-JUSTICE-DEPARTMENT-ANNOUNCES-900-MILLION-DOLLAR-SETTLEMENT-WI

En topleder fortæller, at virksomheden eksempelvis er blevet bedt om at købe gaver forud for en kontraktunderskrivelse i det indre Kina.

»Vi siger nej og taber (som regel) ordren, men ikke altid,« fortæller toplederen, som har svaret anonymt.

Pågældende topleder er langtfra den eneste, som har mistet ordrer, fordi virksomheden ikke har været villig til at betale bestikkelse eller facilitating payments. Ifølge rundspørgen har 15 procent af virksomhederne mistet ordrer på den konto.

»Det er svært at handle med kinesiske kunder i Kina, hvor der kun er kinesere i indkøbsafdelingen,« svarer en topchef.

»Vi opererer i lande i Sydamerika og Afrika, hvor der forlanges overpricing fra ejeren i en ejerledet virksomhed, og overprisen skal så sendes direkte til ejeren. Med andre ord: Skatteunddragelse,« svarer en anden.

Hver femte ramt af svindel

Endnu flere virksomheder, nemlig 20 procent, har inden for det seneste år været udsat for svindel. Sagerne spænder over alt fra medarbejdere, der lyver om fraværsårsager til tab på en svindler, der udgav sig for at være fra et anerkendt polsk firma.

MARKETS-EUROPE-STOCKS/GLENCORE

Måske lidt overraskende svarer næsten 60 procent af toplederne nej til, at virksomheden har en selvstændig compliance funktion, altså en afdeling der kort fortalt har til formål at forebygge korruption, svindel m.v. Ud fra topledernes svar kan man imidlertid se, at mange virksomheder har fordelt compliance-funktionen på flere afdelinger, så der altså er fokus på compliance.

Mange fortæller også, at virksomhedens compliance-arbejde er forankret i toppen af virksomheden, enten på direktions- eller bestyrelsesniveau.

På det fremmede markeds præmisser

Når man spørger i den brede befolkning – altså blandt dem, der kan være tidligere, nuværende eller fremtidige ansatte i virksomheder – er der tilsyneladende en vis forståelse for, at det kan være vanskeligt at agere på udenlandske markeder, hvor virksomheder mødes med krav om penge eller gaver. Fire ud af ti danskere svarer således i en Epinion-rundspørge bestilt af Deloitte, at det i høj eller nogen grad er o.k., at danske virksomheder giver gaver eller mindre pengebeløb til eksempelvis embedsmænd, når de gør forretninger i udlandet, såfremt det er lokal skik.

I samme Epinion-rundspørge er danskerne blevet spurgt, om deres arbejdsplads har en whistleblower-ordning. Her svarer næsten halvdelen nej, mens 15 procent svarer ja. Overraskende mange, nemlig 43 procent, ved ikke, hvad en whistleblower-ordning er. Det er ellers lige præcis disse hotlines, der skal sørge for, at ledelsen får informationer om uregelmæssigheder, så fremtidige skandaler som eksempelvis den med snydesoftware i 11 millioner biler fra Volkswagen kan undgås.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere