Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tivoli-hotel presser priserne

Med dagens åbning af Tivoli Hotellet følger større konkurrence på hotelmarkedet og lavere priser.

Når Tivoli Hotellet torsdag fejrer den officielle åbning, vil det lægge yderligere pres på hotelmarkedet i København, der er hårdt ramt af den økonomiske krise, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Der er alt for mange hotelværelser til salg i hovedstaden. Det trykker priserne, som på mange hoteller er faldet mellem 10 og 25 pct. Samtidig er der længere mellem de konferencer og møder, som er en vigtig del af indtægtsgrundlaget for branchen.

- 2010 bliver et hårdt år for hotellerne, og etableringen af Tivoli Hotel vil skærpe konkurrencen yderligere. Der er overkapacitet, og den vil ikke forsvinde i den nærmeste fremtid, vurderer Lise Lyck, der er centerleder for center for turisme og kultur på handelshøjskolen CBS i Jyllands-Posten.

Læs også:
Store sikkerhedsproblemer ved Tivoli Hotel
Sådan klarer de danske hoteller sig

2000 nye værelser

Siden begyndelsen af 2009 er der åbnet flere end 2.000 nye hotelværelser i København i en periode, da antallet af overnatninger er faldet. Flere hotelprojekter er på vej, og i foråret 2011 indvies efter planen hotellet Bella Sky i Ørestaden med flere end 800 værelser.

De fleste af hotellerne er planlagt og projekteret, før finanskrisen satte gang i den økonomiske nedtur i efteråret 2008. Godkendelser og selve byggeriet tager tid, og derfor åbner hotellerne nu, da efterspørgslen er den laveste i mange år.

 




Markedet lige nu