19. januar 2010, 06:17

Majsmarken nummer fem. Alene adressen afslører, at vi er langt ude på landet, og det er måske den digitale tinglysnings største problem.

Politikerne besluttede år tilbage at flytte al tinglysning til Hobro, men de garvede medarbejdere flyttede ikke med, og i dag er der ikke folk, som både kender til tinglysningens mysterier og til det nye digitale system.

»Flere ressourcer vil ikke løse situationen. Det er ikke bare et spørgsmål om at ansætte flere, for de personer, vi mangler, findes ikke. Det kræver oplæring, og hvis vi skal til at uddanne flere medarbejdere, vil det blot sinke processen yderligere,« siger præsident i Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen.

I eftermiddag skal justitsminister Brian Mikkelsen (K) i politisk samråd, hvor han skal forklare, hvorfor sagerne hober sig op i tinglysningen, alt imens danskerne taber tusindvis af kroner, og endnu vigtigere, hvad han vil gøre for at løse problemet.

Tinglysningsretten selv lover bod og bedring. I sidste uge offentliggjorde retten en handlingsplan, som siger, at de store bunker vil være væk lige efter påske. Det vil sige om blot et par måneder, men kritikerne tvivler på, at den nye tidsplan holder, når de gamle ikke gjorde det.

»Den handlingsplan, som vi har fremlagt, er simpelthen måden at gøre det på. Der findes ingen bedre løsning,« siger Søren Sørup Hansen.

Koncentreret arbejde

Hjemmevant færdes han på de fire meget lange gange i Tinglysningsretten, som er bygget og indrettet efter hans ønsker. Med udsigt til Hobros industrikvarter til den ene side, og marker så langt øjet rækker til den anden, sidder 150 medarbejdere på deres små kontorer, og kun hver femte har arbejdet med tinglysning i det gamle papirsystem.

Her er helt bevidst ingen kontorlandskaber »for tinglysning kræver koncentration«, så i de små celler sidder op til tre medarbejdere. En erfaren, en mindre erfaren og en under oplæring. De sidder ved hvert sit usædvanligt rydelige skrivebord, for papir er noget, der hører fortiden til.

Den digitale tinglysning er Domstolsstyrelsens projekt, men det er om nogen også Søren Sørup Hansens. Han har stået i spidsen for det, siden de første tankeeksperimenter i 1970erne, og det er derfor også ham, der i dag må stå til ansvar for, at det er gået, som det er.

Indkøringsproblemerne skulle være overstået til jul, de professionelle brugere klager, og folk, der skal have tinglyst dokumenter, taber betydelige beløb. I dag ryger 40 procent af sagerne ud af systemet til manuel behandling, men det er slet ikke så galt ifølge retspræsidenten.

»Der er lagt op til, at 69 procent af sagerne kan køre automatisk. Resten af sagerne har en høj kompleksitet, så det har hele tiden stået klart, at det ikke kunne betale sig at automatisere behandlingen af dem,« siger Søren Sørup Hansen.

Daglig telefonstorm

Ud over bunkerne med ubehandlede sager, bruger retten også mange kræfter på at svare på en nærmest uendelige rækker af spørgsmål. De fleste kommer på mail, men retten har også en telefonisk hotline. Fordelt på tre kontorer, sidder op til ni damer og forsøger at svare på spørgsmål fra de brugere, der er heldige at komme igennem, men brugerne stiller ofte alt for høje krav ifølge Sørup Hansen:

»Nogle af de spørgsmål, vi får, rækker langt ud over det, vi skal have svar på. Mange af de professionelle brugere har været forvænt med en høj grad af service på de gamle tinglysningskontorer. Den service kan man ikke forvente med det landsdækkende system,« siger han.