8. september 2010, 12:08

I maj 2013 - tre år og otte måneder efter lancering af den digitale tinglysning - er besparelserne større end udgifterne. Det viser en gennemgang af det endelige regnskab for den digitale tinglysning, skriver Ingeniørens it-site, Version2.

Digital tinglysning kendes bedst som en gigantisk it-skandale, der lammede omkring halvdelen af hushandlerne i Danmark mellem september 2009 og april 2010. Tusindvis af almindelige danskere måtte betale store beløb i ekstra renter under den månedlange ventetid for at få gennemført et salg. Omkostningerne er opgjort af Danske Boligadvokater til en milliard kroner - hvortil kommer ekstraregningen til erhvervsdrivende, som er endnu større.

Men glemmer man for en stund al den ravage, den manglende kapacitet til manuel sagsbehandling blev skyld i, er overgangen til en digital løsning faktisk en stor økonomisk succes, isoleret set.

- Hvert år afleverer vi 100 millioner kroner til statskassen. Vi sparer omkring 85 millioner i personaleudgifter og 14 millioner på porto, efter vi lancerede digital tinglysning. Der er ikke mange it-projekter i det offentlige, som giver så markante besparelser, siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen, da Version2 graver ned i tallene.

Investering betalt hjem på fire år

Da det kostede Domstolsstyrelsen 363 millioner kroner at skifte til digital tinglysning, er investeringen betalt hjem på under fire år, og derefter er de 100 millioner kroner om året ren gevinst, som i sparetider kan få det store smil frem hos en finansminister.

Driften er ikke en udgift Men gevinsten kan være svær at hitte rede på, for undervejs blev der bevilget 123 millioner kroner ekstra til projektet, fordi lanceringen blev halvandet år forsinket, og de forventede besparelser derfor lod vente på sig. Den pose penge skal ikke regnes med som en omkostning, mener Adam Wolf, for beløbet dækkede blot de normale udgifter ved tinglysning, før den blev fuldt digitaliseret.

- Besparelserne er de samme, men business-casen blev parallelforskudt med halvandet år, siger han. Et andet ’spøgelsestal’, der fremgår af budgetterne, er drift af it-systemet. Leverandøren CSC får hvert år omkring 20 millioner kroner for den ulejlighed. I Rigsrevisionens evaluering af hele forløbet fik Domstolsstyrelsen blandt andet kritik for ikke at medregne driftsudgifter for alle år i det budget, som politikerne fik fremlagt.

Men driften går lige op med udgifterne til at køre det it-system, som Domstolsstyrelsen kunne sende på pension, da digital tinglysning gik i luften. Derfor skal udgiften slet ikke regnes med, forklarer Adam Wolf.

- Vi har i ti år haft et sagsbehandlingssystem til tinglysning. Driften af det gik i store træk op med driften af det nye system. Så vi har ikke fået nye bevillinger til drift, siger han til Version2.

Selvom digital tinglysning i den brede befolkning nu mest er kendt for at have påført folk ekstra-udgifter, vil Adam Wolf også gerne pege på alle de gevinster, samfundet får efter digitaliseringen.

Der er den indlysende økonomiske fordel i, at 70 procent af sagerne nu klares helt automatisk på få sekunder, så en hushandel kan skæres ned med 5-10 dage.

- Der er store samfundsøkonomiske gevinster. Vi sparer for eksempel hvert år 14 millioner kroner alene på porto, så alle dem, der nu slipper for at sende os et papirbrev for at tinglyse, må spare det samme. Og det koster også noget at håndtere et papirbrev i forhold til at gøre det digitalt, siger han.

Sådan blev regnskabet for digital tinglysning Udvikling og projektledelse: 103 millioner kroner Indscanning af 75 millioner dokumenter: 202 millioner kroner Øvrige udgifter, herunder ekstraomkostninger til at fastholde medarbejdere under forsinkelserne og køb af data fra andre statslige myndigheder: 58 millioner kroner.

I alt udgifter for 363 millioner kroner.

Heri er indregnet en kompensation på omkring 10 millioner kroner, som CSC betalte for at have forsinket projektet. De samlede besparelser er hvert år efter lancering opgjort til omkring 100 millioner kroner. Dermed er den digitale tinglysning en overskudsforretning efter knap fire år, skriver Version2.