1.100 vrede aktionærer var i går mødt op i Tønder Hallerne for at få en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt med banken. »Jeg håber, at der bliver kørt en sag, så I kan komme ind og tænke over tingene,« sagde en vred aktionær, Hans Peter Jensen, ifølge dagbladet JyskeVestkysten. Efterskoleforstander René Jacobsen gik på talerstolen og henvendte sig direkte til Mogens Mortensen: »I har svigtet i forhold til jeres kunder og i forhold til jeres medarbejdere. Det er pinligt, Mogens. Det er et utilgiveligt svigt. I har ikke levet op til jeres ansvar.« Foto: Claus Fisker