Berlingske Business

»Tidligere har jeg sagt, at jeg ville være tilfreds med en værdiansættelse på et par milliarder. Det er jeg ikke længere«

BM
Konrad Kierklo, administrerende direktør for og medstifter af Miinto, og Jesper Buch. Jesper Buch er investor i Konrad Kierklos Miinto. Foto:

Artiklen fortsætter under annoncen

Godmorgen og velkommen til den første mandag morgen i 2017. Vi har samlet de vigtigste nyheder, som du lige kan nå læse, inden du begynder din dag.

Den danske modeportal Miinto.com har prominente investorer som Anders Holch Povlsen og Jesper Buch i ejerkredsen. Nu skal selskabet være lige så stort som Uber og Airbnb er på deres område, siger stifteren til Berlingske Business. Og vi kommer forbi flere spændende historier:

  • Store dele af dansk erhvervsliv risikerer at knække nakken på digitaliseringen.
  • I Tyskland har den danske Adidas-topchef, Kasper Rørsted, en klokkeklar mission.
  • og så leverede ét aktieindeks et afkast på 114 pct. til aktionærerne i 2016 - desværre for investorerne er der tale om et fatamorgana.

Det fatamorgana vender vi tilbage til, men vi lægger ud med en markant advarsel fra Finanstilsynets direktør.

»Vi er nødt til at diskutere det, før noget går galt«

Danske pensionsselskaber kan gamble med danskernes pensionsopsparinger, uden at Finanstilsynet kan gribe ind, lyder advarslen fra tilsynets direktør, Jesper Berg, i mandagens Jyllands-Posten.

»Den opgave, som politikerne har givet os med at føre tilsyn, kan vi ikke længere løse på samme vis som tidligere, og det har vi - og pensionssektoren - en forpligtelse til at gøre politikerne opmærksom på. Vi er nødt til at diskutere det, før noget går galt,« siger Jesper Berg.

Problemet er, forklarer han, at tilsynsreglerne ikke er fulgt med udviklingen mod de nye markedsrenteprodukter, som 70 pct. af indbetalingerne går til, hvor det er det kunden, der tager tabet, hvis investeringerne fejler, og hvor Finanstilsynet ikke har de samme beføjelser til at blande sig. Jesper Berg frygter, at situationen kan føre til risikofyldte investeringer i kampen om at opnå de højeste afkast.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

»Vi skal være lige så store på vores område, som Uber og Airbnb er på deres«

Et par mislykkede shoppeture i København gav de to Odense-iværksættere Konrad Kierklo og vennen Mike Radoor ideen til Miinto.com - en portal, der giver fysiske butikker mulighed for at sælge deres tøj online. Ideen var så god, at  Just Eat-stifter og IT-guru Jesper Buch og manden bag Crazy Daisy-kæden, Carsten Mikkelsen begge valgte at investere, da de blev kontaktet af stifterne for otte år siden.

I efteråret købte rigmanden Anders Holch Povlsen sig ind i projektet for et trecifret millionbeløb, og de penge skal nu ud og arbejde.

»Tidligere har jeg sagt, at jeg ville være tilfreds med en værdiansættelse på et par milliarder. Det er jeg ikke længere. Vi skal være lige så store på vores område, som Uber og Airbnb er på deres. Jeg er ikke tilfreds, før vi er mange milliarder værd og er til stede i alle europæiske lande,« siger Konrad Kierklo.

Det læser vi på Business-redaktionen

Digitalisering knækker dansk erhvervsliv over på midten

Danske virksomheder risikerer at knække over på midten i de kommende år: Et A-hold, der formår at gribe den digitale revolution, og et B-holdet, der ikke gør. Det viser en rundspørge fra revisions- og konsulenthuset PriceWaterhouseCooper, PwC, der er fortaget blandt 600 virksomheder.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 35 pct. af de adspurgte virksomheder, aldrig har hørt om Internet of Things, og at 26 pct. ikke kender til kunstig intelligens.

»Der ligger (...) en meget vigtig opgave i også at få de mindste virksomheder med i det digitale kapløb, så dansk erhvervsliv ikke knækker over på midten, når vi taler om digital omstilling,« siger Lars Baungaard, der er direktør og markedsleder i PwC til Berlingske Business.

Dansk Adidas-topchef har drejebogen klar

Danske Kasper Rørsted har siden 1. oktober stået i spidsen for tøjgiganten Adidas, og opgaven er klar for de kommende år, forklarer han i et interview med Børsen. Adidas skal tjene flere penge og vinde markedsandele.

»Jeg lægger meget vægt på klarhed, for det er vigtigt i en virksomhed at sige, hvad der går godt, og hvad der kan gå bedre. Vores driftsmargin er ikke tilfredsstillende. Den er det halve af Nikes, og det er ikke godt nok,« siger Kasper Rørsted til Børsen.

Driftsmarginen udtrykker, hvor dygtig en virksomhed er til at tjene penge på sin omsætning. Adidas venter ifølge børsen en driftsmargin i år på 7,5 pct. mod Nikes cirka 14 pct.

Årets største afkast var et fatamorgana

Data viser, at det ledende indeks på Caracas-børsen i Venezuela har forkælet investorerne med et afkast på hele 114 pct. i 2016. Sandheden er dog mere bekymrende, end det høje tal antyder ved første øjekast, skriver Bloomberg.

De massive kursstigninger dækker nemlig over, at inflationen i landet er kommet fuldstændig ud af kontrol i 2016, og aktier er et af de steder, lokale venezuelere placerer deres penge, for at beskytte dem mod inflationen. Udenlandske investorer er helt forduftet.

Den venezualske valuta blev svækket med 73 pct. over for dollaren i 2016, så der nu går 3.100 bolivar per dollar.

  Det sker i dag

Der er ingen aktiehandel i USA, Storbritannien, Japan, Shanghai og Hongkong i dag.

  • Kl 9.45 er der PMI-tal for den italienske industri.
  • Kl 9.50 kommer det seneste tal for det franske PMI-indeks.
  • Kl 9.55 fremlægges det tyske PMI-tal for industrien.
  • Endelig kl. 10.00 er Eurozonens endelige PMI-tal klar.

Langt de fleste børser i Asien holder lukket i dag ligesom det er tilfældet i USA og Storbritannien. Sydkoreas Kospi-indeks ligger fladt med et fald på 2 basispoint, mens Indiens BSE Sensex  er nede med 0,6 pct på årets første handelsdag. De tyske Dax-futures er nede med 0,4 pct., inden børshandlen begynder i Frankfurt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Macrons franske valgsejr kan sikre Tysklands rolle som det europæiske lokomotiv.Emmanuel Macrons sejr i det franske præsidentvalg er godt for eurozonens stabilitet. Et fransk-tysk samarbejde politisk...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen