Del : SMS
Berlingske Business

Thorsen vender Danmark ryggen

Kurt Thorsen i retten igen
Kurt Thorsen ankommer til Byretten i København torsdag den 10. marts 2011. Foto:

Kurt Thorsen føler sig dårlig behandlet i Danmark og nægter at have haft fast adresse i landet siden 1997.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den bedrageridømte entreprenør Kurt Thorsen følte sig ikke godt tilpas i Danmark og var derfor kun sjældent i landet efter sin løsladelse i 2006. Det forklarede han i retten mandag.

Her er Thorsen tiltalt for skattesvindel for 10 millioner kroner, som han skulle have tjent som konsulent på et byggeprojekt på Amager i årene 2005 og 2006.

Se billederne: Kurt Thorsens op- og nedture

Pengene er ikke indberettet til Skat, og derfor skylder den 56-årige entreprenør ifølge anklageskriftet den danske stat næsten 5,9 millioner kroner.

Men Thorsen var slet ikke skattepligtig i Danmark i de to pågældende år, slog hans advokat Ebbe Mogensen fast under mandagens retsmøde.

Thorsen flyttede nemlig til England i 1997 og var kun i Danmark, når det var påkrævet i forbindelse med PFA-sagens behandling i henholdsvis byretten og landsretten 2000 og 2002 samt under afsoningen af dommen.

- Jeg havde det ikke godt med at være i Danmark. Jeg følte mig dårligt tilpas og synes, jeg havde fået en dårlig behandling under PFA-sagen, så jeg var her kun, når det var strengt nødvendigt, forklarede Kurt Thorsen i retten.

I stedet forklarede Thorsen, at han både før og efter sin afsoning var bosat i London, men rejste meget rundt i blandt andet Frankrig, Italien og Spanien.

Når han var i London, boede han på hotel eller hos en kvindelig bekendt i Vestlondon, hvor han også modtog sin post. Han havde dog ikke registreret adresse hos kvinden.

- Jeg vidste slet ikke, at der var problemer med at finde min adresse. Jeg fik min post på adressen og var i den tro, at alt var i orden. Jeg har ikke forsøgt at skjule mig, forklarede Kurt Thorsen.

Til gengæld mener anklageren, at Thorsen i 2006 var bosat i Risskov ved Aarhus, hvor hans børn og eks-samleverske dengang var bosat. Hertil blev der sendt forskellige regninger samt et avisabonnement med Kurt Thorsens navn på.

I 2005 kan Thorsen til gengæld ikke løbe fra en adresse i Danmark. Her sad han nemlig fængslet i Holstebro Arrest, hvor han afsonede dommen fra PFA-sagen.

Men heller ikke her mener Thorsens forsvarer, at den 56-årige entreprenør var skattepligtig i Danmark, fordi opholdet i fængslet ikke var frivilligt.

Afhøringen af Kurt Thorsen fortsætter på torsdag.

/ritzau/

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere