Del : SMS
Berlingske Business

Taxiselskab: At forlade DI er en moralsk beslutning

Uber
Beslutningen om at sige farvel til Dansk Industri handler om moral, lyder det fra Danmarks næststørste taxiselskab, 4x48 TaxiNord, der har meldt sig ud af DI i protest mod erhvervsorganisationens nyeste medlem – Ubers udviklingsafdeling i Danmark. (Foto: SERGIO PEREZ/Scanpix 2016) Foto:

Beslutningen om at sige farvel til Dansk Industri handler om moral, lyder det fra Danmarks næststørste taxiselskab, 4x48 TaxiNord, der har meldt sig ud af DI i protest mod erhvervsorganisationens nyeste medlem – Ubers udviklingsafdeling i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

En politianmeldelse fra Trafikstyrelsen i november 2014. 24 sigtelser siden november 2015 fra Københavns Politi mod Uber-chauffører. Uber har været i stormvejr fra den dag, kørselstjenesten blev etableret på dansk jord. En begyndelse, der i øvrigt blev hjulpet på vej af Invest in Denmark, en del af Udenrigsministeriet, samt den hovedsageligt skatte­finansierede fond Copenhagen Capacity, som Avisen.dk kunne afsløre lørdag.

Mandag tog miseren om den omstridte kørselstjeneste en ny drejning, da Danmarks næststørste taxiselskab, 4x48 TaxiNord, sagde farvel og tak til Dansk Industri. Beslutningen kommer i kølvandet på DIs beslutning om at optage kørselstjenestens soft­wareafdeling, Uber Software Development Denmark, som medlem.

Uber-sag

»Vi fik beskeden fredag, så jeg kaldte min bestyrelse sammen, og vi besluttede samstemmigt at melde os ud. Vi kan ikke se os selv i en interesseorganisation, som ­optager medlemmer, der medvirker til den her adfærd,« siger Lars Christiansen, formand for bestyrelsen i 4x48 TaxiNord, og tilføjer:

»Jeg vil ikke afvise, at vi mister indflydelse ved at melde os ud, men der er også noget, der hedder moral. Den er man nødt til at følge af og til.«

KOREA-UBER/

Ulovlig eller ej

Sagen om Ubers lovlige eller ulovlige virksomhed har trukket fronterne op mellem kørselstjenesten og de danske taxiselskaber. I november 2014 rykkede Uber ind i Danmark, hvorefter Trafikstyrelsen kvitterede med at politianmelde kørselstjenesten to timer efter ankomsten. Siden november 2015 har Københavns Politi sigtet 24 Uber-chauffører for overtrædelser af taxiloven og taxibekendtgørelsen. Den 26. april skal seks af de 24 stå skoleret i byretten.

Og Dansk Industri burde have ventet på rettens afgørelse, før de gav Ubers 30 mand store softwareafdeling i Aarhus medlemskab.

»Jeg mener, at DI burde have afventet situationen, inden man optog Ubers soft­wareafdeling som medlem. DI er et flagskib inden for interesseorganisationerne i Danmark. De bør have et moralkodeks, der er bedre end det, de giver udtryk for,« siger Lars Christiansen.

»Den ene er ikke noget uden den anden«

Dansk Industri er ærgerlige over taxiselskabets beslutning om at melde sig ud af organisationen.

»Vi er kede af, at 4x48 TaxiNord har truffet beslutningen om at sige farvel til DI. For vi deler en fælles interesse i at have ordnede forhold inden for branchen. Derfor kunne vi i fællesskab have arbejdet for at få en moderniseret taxalov på plads,« siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Selv om Ubers softwareafdeling er blevet medlem af DI, har erhvervsorganisationen afvist at give medlemskab til Ubers transportafdeling. Og det er vigtigt at skelne mellem de to dele af virksomheden, mener Michael Svane.

UBER TECH-LYFT/PROBE

»Vi har optaget Uber Software Development Denmark i Aarhus, men vi har sagt til transportdelen af Uber, at vi ikke ønsker at optage dem som medlem, før der ligger en afklaring af, hvorvidt aktiviteten i transportdelen er lovlig. Det er et snit, vi har lagt, og det står vi ved,« siger Michael Svane.

Men dét argument køber man ikke hos 4x48 TaxiNord.

»Til det er der bare at sige, at den ene ikke er noget uden den anden. Ubers software­afdeling er jo ikke noget, hvis ikke de har biler til at køre,« siger Lars Christiansen.

Uberstriden

Striden om Uber handler i bund og grund om, hvordan man skal forstå virksom­hedens forretningsmodel. Via en app på mobilen kan kunder bestille et lift til omkring 20-30 procent af prisen på en ­traditionel taxitur. Det er privatbilister, der kører kunderne hjem. Uber mener selv, at virksomheden udbyder samkørsels­ordninger mellem private bilejere og kunder.

UBER TECH-LYFT/PROBE

De danske taxiselskaber er uenige. Her er den gennemgående holdning, at Uber opnår konkurrencefordele, fordi chaufførerne er undtaget de reguleringer, taxiselskaberne er underlagt. Flere efterspørger en ­moderniseret taxalovgivning, som tager højde for både nye og gamle forretnings­modeller.

På den politiske scene har Uber også fået opmærksomhed. 31. marts skal ­justitsminister Søren Pind i åbent samråd. Dagsordenen er den over et år gamle ­politianmeldelse af Uber samt politiets arbejde i forhold til Uber-chauffører.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere