Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Tankstationer i overflod

Hver fjerde af de nuværende tankstationer er overflødig, siger chefen for Veba Öl og Aral, Wilh. Bonse-Geuking og

kritiserer kartelmyndighederne for at være urealistiske i deres afvisning af, at oliebranchens forsøg på at fjerne

overkapaciteten. Han siger, at kun tankstationer med en konstant strøm af kunder og med tilknyttet butiksvirksomhed vil være

i stand til at overleve. Kartelmyndighederne siger, at hvis få tankstationer drives af få selskaber kan bilisterne kigge

langt efter billigere benzin.



WSJ i forårsdress

(NEW YORK) Den store forsidenyhed i New York er, at "The Wall

Street Journal" for første gang i 60 år er udkommet med kulører på forsiden og med et helt igennem

ændret og moderniseret udseende. Det er sket med en lettere layout med større hvide flader, godt med grafik og anvisninger

på hurtigt at finde rundt i bladets udbud af artikler og features. Det har kostet fire års forarbejde og 225 mio. dollars

at skabe den nye WSJ.



Blair om stål med Bush

(LONDON) Den britiske premierminister Tony Blair har under sit officielle besøg

i USA søgt at overtale præsident Bush til at fritage britiske ståleksportører for de amerikanske toldafgifter

på specielle stålarter, der ikke udgør en trussel mod stålproducenterne i USA. Flere britiske dagblade skriver,

at Blairs aktion for britisk stål utvivlsomt vil vække mishag i de øvrige EU-lande, der netop har udarbejdet en

liste over amerikanske varer, der kan blive udsat for en EU-straftold, hvis Bush fortsætter med at opbygge toldmure.









Afviser

brug af olievåben

(NEW YORK) Olieprisen har stabiliseret sig under indtryk af Saudiarabiens og Kuwaits forsikringer om, at de

ikke vil høre tale om at bruge et kollektivt oliestop som et våben mod den vestlige verden. Saudiarabiens olieminister

garanterer for at den globale olieforsyning vil blive opretholdt. Olieprisen er knapt 26 dollars pr. tønde råolie. I

fjernøsten sank den onsdag til 25,30 dollars. Generelt er prisen steget 50 pct. siden den 11. september som en følge

af OPECs begrænsninger af produktionen og senest ved tegnene til et øget behov i forbindelse med den økonomiske opgang.

I USA er de strategiske olielagre i sidste uge steget med 4,3 mio. tønder til i alt 326,3 mio. tønder.









Erklærer

sig skyldig

(HOUSTON) David Duncan, der i revisionsselskabet Arthur Andersen havde det øverste opsyn med bogføringen

i Enron Corp., har i retten i Houston meddelt, at han erklærer sig skyldig i at have modsat sig justitsmyndighedernes forundersøgelse

i sagen om Enron-koncernens gigantiske økonomiske sammenbrud, det største i USAs historie. Duncan indrømmer at

have destrueret dokumenter, der kunne have haft betydning i Enron-sagen.



Commerzbank sikrer sig

(FRANKFURT) Tysklands fjerdestørste

bank Commerzbank regner udfra det første kvartals resultater alligevel med, at indeværende år vil give et bruttoudbytte

på ca. 750 mio. euro. Januar kvartal gav et bruttoudbytte på 150 mio. euro mod 323 mio. euro i samme kvartal i fjor. Til

gengæld er det seneste kvartalsresultat bedre end det fra oktober kvartal, der endte med 102 mio. euro. I betragtning af erhvervsudviklingen

i Tyskland hensætter Commerzbank én milliard euro til at dække misligholdte lån.



Tysk skuffelse

(BERLIN)

I Tyskland har det vakt skuffelse på arbejdsmarkedet, at arbejdsløshedstallet ikke i marts faldt så meget som ventet.

Det blev kun til 8000 flere i arbejde fra februar og 3,968 mio. eller 9,6 pct. fortsat uden arbejde. Udsigterne til flere jobs er

ikke de bedste efter det stigende antal tyske firmakonkurser. I de seneste dage er foruden KirchMedia virksomheder som flyproducenten

Fairchild-Dornier, Herlitz Kontorforsyning og byggekoncernen Phillip Holzmann meldt konkurs. For forbundskansler Schröder har

bølgen af konkurser betydet noget forringede chancer for at sejre ved forbundsdagsvalget den 22. september, men regeringen

i Berlin håber fortsat på det afgørende vendepunkt i løbet af sommeren.



Nortel med lavere udbytte

(TORONTO)

Verdens største producent af telekommunikationsudstyr, Nortel Networks Corp. i Canada, har meldt udsigt til et ringere udbytte

i januar kvartal end ventet. Meldingen kom i hælene på IBMs varsel om lavere udbytte, hvilket medførte globale

fald på aktiebørsernes IT-papirer, men med Nortels meddelelse skete intet. Tværtimod er Nortels aktier steget lidt.

Troen på denne virksomheds levedygtighed er meget stor. Nortel har beregnet at have solgt for 2,9 USdollars i januar kvartal

eller 16 pct. mindre end i oktober kvartal.



Dyrere post i USA

(WASHINGTON) USAs postvæsen sætter portoen i vejret

fra 1. juli. Et indlands standardbrev kommer til at koste 37 cents (3,13 kr). Det vil give postvæsnet en indtægtsforøgelse

på 500 mio. dollars årligt. Priority Mail, der garanterer udbringning i USA på 2-3 dage, stiger 10 pct. til 3,85 dollars

(32,57 kr). 454 grams pakker og Express Mail stiger 9,6 pct. til 13,65 dollars (115,50 kr).



Gyldent Ford-håndtryk

(NEW

YORK) Den tidligere øverste leder i Ford Motor Co., Jacques Nasser, der blev gået i oktober, har modtaget 17,8 mio. dollars

i kontanter og aktieoptioner som bonus for året 2001. Nasser får ud over det i løbet af halvandet år Ford-ktier

til en salgsværdi af ca. 5,3 mio. dollars. Nassers afgang kom efter en 34 måneders vanskelig arbejdsperiode, der førte

til et tab på 5,45 mia. dollars i 2001.



Murdoch og Kirch

(MÜNCHEN) Den australske mediekonge Rupert Murdoch siges

at være interesseret i at overtage den fallerede KirchMedia gruppes KirchPayTV, hvorunder kabel-TV nettet Premiere World hører

hen. Murdoch ejer 22 pct. af aktierne i KPTV gennem sit selskab i England, BSkyB. Premiere World har imidlertid kun 2,4 mio. abonnenter

og kan i det lange løb kun være en god forretning med mindst 4 mio. abonnenter.



Japansk bank-fusion udskudt

(TOKYO)

I Japan har Daiwa Bank og Asahi Bank udskudt deres endelige fusion til efteråret 2003 som følge af problemer, der er

opstået hos konkurrenten Mizuho Holdings Inc. Fusionen skulle ellers have været gennemført i denne måned.

De to banker gik i marts sammen i Daiwa Holdings Inc. med henblik på en hurtig fusion under navnet Risona Group. Risona er det

japanske ord for "Idealet". Mizuho Holdings er verdens største finansgruppe. Den blev udsat for en h

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen