Del : SMS

Tænketanke delt over topskattelettelser

penge
Foto:

Cheføkonom i tænketanken Kraka, Jens Hauch, er imponeret over den analyse fra tre top-økonomer, der kalder det gratis for staten at afskaffe topskatten. Men et så markant indgreb vil ufravigeligt få betydning for den økonomiske omfordeling, mener både han og økonom Christian Gormsen fra Cevea, der er stærkt kritisk over for studiet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Debatten om topskattens fremtid er igen blusset op, efter at tre økonomer, herunder overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i et nyt forskningsstudium konkluderer, at det er gratis at fjerne topskatten. En opsigtsvækkende konklusion, der mandagen igennem har vakt opsigt i økonomiske og politiske kredse.

Således også i tænketanken Kraka, hvor cheføkonom Jens Hauch kalder det for »en god analyse, lavet af tre meget kompetente folk og baseret på danske registerdata«. Han mener, at analysen både er »troværdig og relevant for Danmark«.

Helt konkret peger studiet på, at lavere skatter ikke blot får folk til at arbejde mere, men også giver borgerne et incitament til at søge efter job med højere løn over større geografiske afstande. Mobiliteten på arbejdsmarkedet vil altså forøges, og den styrkede produktivitet og højere lønninger vil i sidste ende betyde, at statskassen vil tjene 800 millioner kroner på en afskaffelse.

Danske penge. Pengesedler og mønter.

»Der er flere analyser, der peger i retning af, at en lavere topskat kan give relativt store gevinster. Og med den her analyse, trækker det mere og mere i retning af, at topskatten skal være lavere,« siger Jens Hauch.

Han kalder økonomernes beregninger for en eksemplificering af den såkaldte Laffer-kurve, der er en økonomisk model til at påvise det optimale niveau for skattesatsen. Ifølge den vil en skat på 0 procent naturligvis ikke generere nogen indtægter for staten, ligesom en på 100 procent heller ikke vil bidrage med noget, fordi incitamentet til at arbejde forsvinder - i hvert fald officielt. Det optimale niveau ligger derfor et sted imellem.

»Og det er jo i virkeligheden det, den her analyse handler om. At vi er nået over grænsen, og hvis vi sænker skatten, får vi nok flere penge i statskassen,« siger han.

Spørgsmålet er så, om 800 millioner kroner ekstra ikke bare er en vindersag, som alle - både venstre- og højreorienterede - kan være enige om? Ikke nødvendigvis, siger Jens Hauch, der lægger vægt på usikkerheden i studiets hypoteser, samt den betydning for den økonomiske omfordeling, som et indgreb ifølge ham vil få.

»Der vil, hvis man sænker satsen meget, komme færre penge i kassen, og så får vi de her omfordelingseffekter. Og det er jo der, hvor man ideologisk kan blive uenige,« siger han.

Og netop betydningen for den økonomiske omfordeling er vigtigt at have for øje, inden man skulle tage det skridt at afskaffe topskatten. Det mener økonom Christian Gormsen fra centrum-venstre-tænketanken Cevea. Han forholder sig ret kritisk over for studiet.

»Hvis du sænker topskatten, kommer der kun flere indtægter til dem, der betaler topskat. Og så vil de samme personer, som den her analyse jo peger på, gå ud og lede efter nyt arbejde, hvorfra de vil få en højere indkomst oveni deres skattelettelse. Det betyder, at den rige del af befolkningen bliver rigere,« siger han.

Men hvis nu topskatten hypotetisk set afskaffes, og den her analyse af den økonomiske effekt holder stik, vil de 800 millioner kroner ekstra i statskassen så ikke også gavne de lavest bemidlede økonomisk?

»Hvis man vælger at bruge de her hypotetiske penge på de fattigste, vil det da gavne dem, men det er jo nogle tryllepenge,« siger han om den potentielle gevinst for statskassen, som han i en mail uddyber sine forbehold over for.

»Det er sådan set et solidt fagøkonomisk stykke arbejde, de tre økonomer har lavet med deres model, hvor lavere topskat gør, at folk oftere skifter arbejde. Problemet er bare, at Kreiner, Munck og Whitta-Jacobsen på intet tidspunkt tester denne centrale hypotese. Groft sagt aner vi ikke, om deres model er rigtig, og meget tyder på, at den er forkert,« skriver han og lægger vægt på, at jobmobiliteten herhjemme i forvejen er noget højere end i lande med mindre progressive skattesystemer end vores.

»For eksempel har den gennemsnitlige dansker været ansat 8,5 år i samme job, mens tallet for England er 9,4 år trods lavere topskat. Det virker derfor usandsynligt, at skat skulle være særlig vigtigt for mobiliteten. Men det forholder studiet sig ikke til,« skriver han.

Også på Christiansborg deler forskningsarbejdet vandene. Mens de Konservative kun mener, en afskaffelse kan gå for langsomt, siger Venstre, at det for dem er vigtigst med lempelser i bunden. Endelig kalder Enhedslistens Frank Aaen beregningerne for et »hokus-pokus-regnestykke«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere