Del : SMS
Berlingske Business

Syv et halvt års ørkenvandring er snart forbi

BNP15b_Business
Forbruget og optimismen i dansk økonomi er ved at vende tilbage efter syv magre år. Foto:

Det danske opsving bliver ikke vildt og voldsomt, men vi kommer – ifølge langt de fleste danske topøkonomer – til at lægge mere end syv års vækstkrise bag os i 2015. Læs om fakta og formodninger i debatten om det begyndende opsving.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne gang skulle den være god nok: 2015 bliver året, hvor vi kan lægge næsten otte års vækstkrise bag os. Efter mange års tilløb med talrige nedjusteringer af vækstskønnene taler de fleste topøkonomer i både banker, ministerier og organisationsverdenen nu om »stigende optimisme«, »stærk medvind fra mange sider« og »tydelige forårstegn for dansk økonomi«.

Se grafikken over vækstkrisen her:

Helt uvant har den seneste tid budt på den ene opjustering af vækstskønnene efter den anden. Prognosemagerne er enige om, at der er langt mere tungtvejende grunde til at tale om et opsving denne gang, end der har været hidtil under de seneste syv-otte års næsten konstante lavkonjunktur.

»Der er langt mere, der taler for et selvbærende opsving lige nu, end der har været på noget andet tidspunkt, siden finanskrisen brød ud. Den rekordlave rente, den lave oliepris samt den svage euro og danske krone giver alt sammen dansk økonomi et markant skub i den rigtige retning,« siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Optimismen kommer i kølvandet på en lang række positive økonomiske nøgletal og opjusterede vækstskøn fra flere sider. Danmarks Nationalbank forudså blandt andet tidligere på måneden, at den økonomiske vækst herhjemme vil lande på 2,0 procent i år, og at vi lige nu befinder os i et begyndende opsving.

ko

De fleste store finanshuse herhjemme har ligeledes haft travlt med at opjustere forventningerne de seneste uger, selv om konsensusskønnet ligger en smule lavere end hos Nationalbanken.

Nogle taler om et begyndende opsving, der er i gang, mens andre nøjes med at tale om, at »dansk økonomi endelig er ved at komme mere op i fart«.

Vækstkrisen begyndte i 2007

Sporene fra de seneste år skræmmer dog en del, og både regeringen og de store finanshuse har gang på gang været for optimistiske i vurderingen af den økonomiske situation i Danmark. Opsvinget er blevet udskudt igen og igen, og ud over et par udmærkede kvartaler i 2010 har Danmark været i konstant vækstkrise siden midten af 2007.

Denne gang er optimismen dog både baseret på stribevis af hjemlige nøgletal og mere solide vækstudsigter over det meste af Europa.

Vækst

»Hvis jeg skal pege på én afgørende grund til, at jeg tror, at opsvinget bliver en realitet i år, er det den europæiske udvikling. Højere vækst i Europa er altafgørende for det danske opsving, og nu er der udsigt til bedre tider. Det har en direkte effekt i form af stigende eksport, og det har en indirekte effekt i form af mere optimisme og dermed også stigende forbrug herhjemme,« siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

Højeste vækst siden 2006

Danske Bank fremlagde i sidste uge en ny prognose for dansk økonomi, hvor man opjusterede vækstudsigterne en smule og venter en vækst på 1,7 procent i år og 2,1 procent næste år.

Steen Bocian understreger ligesom de fleste andre, at opsvinget næppe bliver vildt og voldsomt i år. Men hvis den ventede vækst bliver realiseret, er der trods alt tale om den højeste vækst siden 2006, hvor der stadig var fuld fart på dansk økonomi.

US/OIL

Steen Bocian hæfter sig ligesom Torben M. Andersen både ved, at eksportudsigterne er blevet bedre og ved, at privatforbruget lige nu får en hjælpende hånd fra mange sider. Boligprisstigningerne breder sig til større dele af landet, reallønsstigningerne er på vej mod det højeste niveau i otte år, og nok så vedkommende for den almindelige dansker, er der rigtigt godt gang i jobskabelsen herhjemme.

Solid fremgang i beskæftigelsen

Den gennemsnitlige beskæftigelse steg sidste år med 20.000 personer i forhold til året før, og Nationalbanken venter, at yderligere 32.000 personer kommer i arbejde i år. Det betyder, at flere danskere opnår stigende indkomst, og at optimismen og jobsikkerheden vokser. Det kan igen løfte forbruget, der har ligget på et svagt niveau herhjemme, siden finanskrisen brød ud.

De stigende boligpriser og kursfesten på aktiemarkedet trækker også i retning af et stigende forbrug. Forbrugernes tillid til fremtiden har ligget på et højt niveau i lang tid, men den stigende optimisme og de positive nøgletal har dog endnu ikke for alvor vist sig i selve tallene for forbruget.

Nets' direktør Bo Nilsson

Netop stigende købelyst er et meget afgørende parameter, da det kan sætte mere fart på økonomien og måske få væksten til at overraske positivt.

Samtidig viser diverse undersøgelser og rundspørger, at danske virksomheder planlægger at investere mere. Efter mange år med investeringstørke i erhvervslivet har mange virksomheder et stort behov for at investere mere offensivt og dermed blive rustet til ny vækst.

Skrøbeligt europæisk opsving

Omvendt er husholdningernes gæld herhjemme fortsat høj, og opsvinget i Europa er stadig skrøbeligt. Hele situationen i Grækenland er en sprængfarlig usikkerhedsfaktor, og hvis det såkaldte Grexit (et græsk euroexit) skulle blive en realitet, ville vi ifølge de fleste topøkonomer blive nødt til at udskyde opsvinget endnu en gang.

»Den kortsigtede effekt ved Grexit ville uden tvivl være ubehagelig, men ingen ved hvor ubehagelig. En lang række kædereaktioner vil træde i kraft, og det vil skabe en enorm usikkerhed. Jeg tror dog ikke, at det kommer til at ske,« siger Steen Bocian.

Aldi-byggeri

Hvis man udelukkende ser på de foreløbige, faktiske tal for væksten i bruttonationalproduktet (BNP), er det dog lidt tidligt at tale om et opsving, der har bidt sig fast. Væksten i 2014 landede på 1,1 procent, men tallene dækker over en større fremgang sidst på året.

Mens udviklingen var sløv i første halvår, kom der mere fart på i slutningen af året, og væksten i fjerde kvartal var på 1,5 procent på årsbasis.

»Vi har først og fremmest en masse indikationer på bedre tider, og der er mere substans i de optimistiske meldinger end tidligere. Men jeg vil først definere det som et opsving, hvis vi har lidt flere kvartaler i træk med solid vækst. Det tror jeg, kommer denne gang,« opsummerer Torben M. Andersen.

»Når vi ser på den samlede cocktail af positive faktorer, skal det være et stærkt brud med tidligere erfaringer, hvis vi ikke kan tale om 2015 som året, hvor der kommer gang i væksten,« siger den tidligere overvismand.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk BM

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere