25 mia. kr. til sygehusbyggeri bør gå til andet end mørtel og forældet teknologi, mener erhvervslivet.
25. september 2009, 07:30
Arbejdsmiljøet skal forbedres for de ansatte på landets sygehus. Samtidig skal ny sundhedsteknologi afprøves.
Regeringen afsatte i begyndelsen af 2009 25 mia. kr. til sygehusbyggeri gennem den såkaldte Kvalitetsfond.
Nu opfordrer erhvervslivet til, at pengene bruges til at tænke nyt og ikke kun til byggeri og køb af eksisterende teknologi. Regeringen ser dog ikke ud til at ville spille med på idéen.
- Afprøvning af ny sundhedsteknologi kan give effektiviseringsgevinster, så vi kan få frigjort varme hænder til patienterne. Desværre har regeringen imidlertid fastslået, at der ikke gives mulighed for lånefinansiering af fremtidige effektivitetsgevinster, hvilket ellers kunne skabe både national og regional vækst, siger Per Diget, formand for Ingeniørforeningens erhvervsudvalg.
Han nævner et konkret eksempel på, hvordan ny teknologi meget simpelt kan lette arbejdsgangen på landets sygehuse.
Når en brugt hospitalsseng skal vaskes foregår det i dag i hånden. Per Diget forestiller sig, at man i stedet introducerer en vaskelinje på hospitalerne, hvor man sparer ressourcer og måske genbruger vandet til andre formal.
500 millioner til ny teknologi
Ingeniørforeningen foreslår, at to procent – 500 mio. kr. – fra sygehuspuljen går til denne form for ny sundhedsteknologi.
Landets største erhvervsorganisation DI understreger, at investeringer i sundhedssektoren skal ses i en helhed, men fremhæver samtidig nødvendigheden af at tænke nyt.
- De 25 mia. kr. er et ønske om fra regeringen at give en generel opgradering af hospitalerne. Vi er enige med Ingeniørforeningen i, at i hele udviklingen af de nye hospitaler er de nyeste teknologiske løsninger absolut en forudsætning for at få mest mulig sundhed for pengene, siger Anders Ladefoged, underdirektør i DI.
Der udvikles løbende tiltag mellem en afdeling på et sygehus og et privat firma eller mellem en overlæge og en privat medicovirksomhed. Disse offentlig-private innovationssamarbejder – kendt som OPI – har dog ofte svære kår.
- Erfaringsmæssigt går det ofte trægt at få udbredt nye teknologiske løsninger. Der er både praktiske og kulturelle barrierer forbundet med at få en god løsning gjort til den almindeligt anerkendte standard. Der mangler også ofte den fornødne finansiering, da det er dyrt at udvikle nye produkter, hvis de ikke får tilstrækkelig udbredelse« forklarer Anders Ladefoged.
Mindre virksomheder bør tilgodeses
Ingeniørforeningen savner en generel vurdering af, om arbejdsgange i sundhedssektoren kan gøres bedre, end de er i dag. Samtidig bør udbudsmarkedet gødes til gavn for mindre virksomheder.
- Når man i dag laver udbuddene, er det ofte de store virksomheder, som byder ind og vinder opgaverne. Man kunne i stedet lave nogle idélejre, inden man laver udbuddet, hvor man inviterer små og mellemstore virksomheder til at komme med deres løsningsforslag til nogle problemstillinger, som man har identificeret på de forskellige sygehuse. Så kan løsningerne skrives med ind i udbudsmaterialet, siger Per Diget fra Ingeniørforeningen, som nævner, at forslagende måske strider imod gældende EU-lovgivning, inden han fortsætter sin strøm af konkrete forslag.
- Man kunne stille krav til i udbudsmaterialet, at de virksomheder eller konsortier, der byder ind, skal have et vist antal små og mellemstore virksomheder med inde i billedet.






























































