Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Syddanmark kæmper for seks-sporet motorvej

Syddanmark kæmper hårdt for at få opprioriteret ønsket om seks-sporet motorvej på Vestfyn og i trekantsområdet i forbindelse med de igangværende trafikinvesteringer.

Syddanmark vil ikke overses, når forligspartierne i Folketinget i disse dage sidder på Christiansborg og prioriterer de kommende trafikinvesteringer.

Derfor har formanden i Region Syddanmark, Carl Holst (V), også været i forbindelse med Venstres trafikpolitiske ordfører for blandt andet at presse på for en udvidelse af motorvejs-nettet til seks spor på det stærkt trafikerede Vestfyn og i trekantsområdet.

Og kontakten til Christiansborg har ifølge Carl Holst allerede hjulpet:

- Det er min klare fornemmelse at der er forståelse for vores ønsker. Konkret har vi talt om fire projekter.
Det drejer sig dels om forbindelsen til Esbjerg Havn, hvor en forlængelse af motorvejen er med i trafikaftalen, men hvor vi fra Syddanmark også ønsker jernbaneforbindelsen med. Desuden handler det om fuldførelsen af dobbeltsporet gennem Sønderjylland, der skal sikre bedre togforbindelser. 

- Det drejer sig også om udbygning af E45 mellem Skærup og Vejle Nord til seks spor samt udbygning af E20 på Vestfyn til seks spor.

- Endelig drejer det sig om Svendborg og Langeland Kommuners forslag til en hurtigere kollektiv trafikforbindelse og bedre vej fra Svendborg via hurtigfærge over Langelandsbæltet til en terminal på Lolland på den kommende Femmernforbindelse. Jeg lægger vægt på, at det projekt bliver undersøgt. Projektet skal sikre, at Langeland og det sydfynske område kommer til at ligge på en international trafiklinie og ikke for enden af Svendborgmotorvejen, siger Carl Holst i en pressemeddelelse.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu