10. december 2010, 06:30

Svensk økonomi er i en sjælden set topform med en fremgang i velstanden, man skal til Kina for at finde større. Herhjemme står tingene derimod i stampe. Dansk økonomi er faktisk ved at visne hen som en udpint olding i sammenligning med det dynamiske og frembrusende Sverige.

Hvorfor der pludselig er opstået denne markante forskel på de to nordiske broderlande, som ellers på mange områder minder meget om hinanden, og har fulgtes ad gennem tykt og tyndt, har Danmarks Nationalbank set nærmere på.

At Danmarks Nationalbank kaster sig over en sådan analyse, er bestemt ingen tilfældighed. Et hovedformål for Danmarks Nationalbank er således at vogte over den danske krone og bygge så meget tillid til det danske fastkurssystem op som muligt.

Det udgør derfor en direkte trussel mod den danske krone, hvis for mange politikere, økonomer eller andre begynder at kigge med lidt for stor misundelse på Sverige, som har en frit flydende valutakurs, og som dermed fører en helt anden penge­politik end Danmark.

Den svenske krone flød

Sverige lod kronen falde stort under finanskrisen, hvilket gjorde svenske eksport­varer billigere i udlandet. Omvendt steg den danske krone under finanskrisen, hvilket lagde en dæmper på dansk eksport.

Danmark blev også presset til at sætte renten op under krisen, mens Sverige kunne sætte sin rente ned til stor gavn for vækst og beskæftigelse.

Men det er ikke den svenske penge- og valutapolitik, som har sat turbo på svensk økonomi, når økonomerne i Danmarks Nationalbank hurtigt og selvsagt frem til.

Den svenske succes skyldes derimod, at de svenske lønninger lige siden midten af 1990erne er steget mindre end de danske, med en bedre konkurrenceevne til følge. Produktiviteten i Sverige har også udviklet sig betydeligt mere gunstigt end herhjemme, og dertil kommer, at den svenske eksport er mere konjunkturfølsom end den danske, da den i højere grad består af investeringsgoder.

Den lave lønvækst i Sverige hænger ifølge Danmarks Nationalbank sammen med, at det svenske arbejdsmarked har undgået perioder med overophedning, som blev set i Danmark fra 2005 til 2007, hvor der var mangel på arbejds­kraft.

Ledigheden i Sverige har således konstant ligget et par procentpoint over den danske. Så det er i høj grad, fordi danske politikere har forsømt at lave arbejsmarkedsreformer, der kan øge arbejdsstyrken, at Danmark nu betaler en høj pris i form af lav vækst.

Men de svenske boligpriser er heller ikke faldet på samme dramatiske vis, som er set herhjemme siden efteråret 2007. De er tværtimod blevet ved med at stige, hvilket har betydet, at det private forbrug i Sverige har udviklet sig mere gunstigt end i Danmark. Boligpriserne er steget i Sverige, fordi den svenske Riksbank kunne sætte sin korte renter helt ned til 0,25 procent, da krisen var værst - og den svenske krone raslede ned i kurs.

Som Danmark i tresserne

Det er hele 6,9 procent, at svensk økonomi er vokset med i årets tredje kvartal sammenlignet med samme periode året før, viser de sidste nye tal. Vækst af den størrelse har Danmark ikke oplevet siden de glade tressere.

I år er der kun udsigt til en fremgang på omkring to procent herhjemme. Den høje vækst betyder, at Sverige har indhentet Danmark i velstand, efter at vi ellers gennem mange år var rigere end det blå-gule Sverige.