Nordens største økonomi, nemlig den svenske, klarer sig overraskende godt, og derfor er den svenske centralbank, Riksbanken, nu gået i gang med en trinvis forøgelse af renten.
2. september 2010, 05:01
Den svenske riksbank, der har Stefan Ingves som topchef, hæver renten i dag fra 0,5 til 0,75 procent. Det venter stort set alle på finansmarkedet i hvert fald. Det er dermed anden gang i denne runde, at Sverige sætter renten op, men ikke den sidste. For der er klare forventninger om, at renten hæves til mindst 1,0 procent i år og yderligere til 1,75 procent i løbet af 2011.
Senere og fremme i 2012 går forventningen tilmed på, at renten vil nærme sig de mere normale niveauer omkring 2,5 til 3,0 procent, som var gældende før finanskrisen slog ud i lys lue og sendte renterne over alt på kloden ned med ekspresfart.
I bedre økonomisk form
At renterne er på vej op i Sverige viser tydeligt, at vores nordiske broderland er i en langt bedre økonomisk form end Europa og USA.
Både Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt har markeret, at renten bliver nede på de nuværende historisk lave niveauer længe endnu og måske først vil blive sat op engang ved udgangen af 2011 eller helt fremme i 2012.
Sverige brager derimod frem og ventes i år at få en økonomisk vækst på over fire procent, hvilket er den kraftigste udvikling i hele Europa.
Det svenske analysefirma »The National Institute of Economic Research (NIER)«, som forsyner den svenske regering med økonomiske prognoser, hævede i går sine skøn for væksten i Sverige. De er nu oppe på hele 4,3 procent i år og 3,4 procent til næste år, hvor de tidligere har sagt 3,7 procent i år og 3,0 procent til næste år.
Bedste land i EU
Men Sverige kan også på et andet område prale af at være bedst blandt de 27 EU-lande. Sverige står nemlig til at få et lille plus på sine offentlige finanser i år, hvilket er noget helt unikt i Europa, hvor stort set alle lande, herunder også Danmark, slås med gigantiske underskud i kølvandet på de senere års økonomiske nedtur, der har sendt ledigheden op og indtægten fra skatter og afgifter markant ned.
Riksbanken i Sverige har som de fleste andre centralbanker i verden et inflationsmål, som hedder to procent. De seneste tal for inflationen er godt nok nede på 1,1 procent, men prispresset ventes at tage til i takt med, at svensk økonomi kommer til hægterne efter den store nedtur til næste år.
Anderledes pengepolitik
Riksbanken i Stockholm fører dermed en helt anderledes pengepolitik end Danmarks Nationalbank, som med sine renter ene og alene skal forsøge at holde den danske krone på en fast kurs over for euroen. Om inflationen så bliver lidt højere eller mindre herhjemme, er det op til regeringen at styre med finanspolitikken og andre former for økonomisk politik.
Også Norge har sat sin rente op, endda tre gange fra 1,25 til nu 2,0 procent, men her ventes nu en pause, så næste renteryk først kommer til næste år. Norsk økonomi udvikler sig nemlig ikke helt så stærkt som den svenske. De tre norske renteforhøjelser siden oktober sidste år har da også sendt den norske krone op med næsten 15 procent over for euroen, hvilket er med til at køle den norske økonomi af.
Norges Bank skal i øvrigt have ny centralbankchef, når den nuværende direktør, Svein Gjedrem, træder tilbage til december. Storfavoritten til at afløse Svein Gjedrem er den 58-årige Øystein Olsen, som i dag er direktør for Norges statistiske bureau »Statistisk sentralbyrå«.
Øystein Olsen har sagt, at han vil »overveje at søge jobbet som direktør for Norges Bank, hvis han bliver opfordret til det«.
Den danske nationalbankdirektør, Nils Bernstein, er 67 år og har siddet på den post siden 2005, da han afløste Bodil Nyboe Andersen.
