Del : SMS
Berlingske Business

Sverige kæmper mod nedtur

svensk flag
Arkivfoto Foto:

Efter en periode, hvor Sverige var stærk nærmest som Pippi Langstrømpe, er der nu klare tegn på afmatning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svensk økonomi, som er Nordens største og godt og vel dobbelt så stor som dansk økonomi, er igen ramt af en alvorlig afmatning. Af samme grund har den svenske Riksbank på det seneste haft travlt med at sætte renten ned. Sidste nye skridt er netop taget, hvor renten er banket ned fra 1,25 procent til én procent, hvilket er tredje rentedyk inden for det seneste år.

»Afmatningen i euroområdet påvirker tydeligt svensk økonomi, som nu taber fart,« slår Riksbanken fast i en erklæring.

De tilføjer, at »de svenske husholdninger kun bruger få penge, at arbejdsløsheden stiger, og inflationen er lav«.

Den svenske Riksbank, der har hovedsæde i Stockholm og Stefan Ingves som direktør, skal med sin pengepolitik forsøge at holde inflationen nede omkring to procent, mens den svenske krone flyder frit.

Dermed fører Sverige en helt anden penge- og valutapolitik end herhjemme, hvor Danmarks Nationalbank forsøger at holde den danske krone stabil over for euroen, mens regeringen har ansvaret for at holde inflationen i en kort snor.

Sverige har et bruttonationalprodukt på tæt ved 3.600 mia. svenske kroner, og tæt ved halvdelen af disse indkomster kommer som herhjemme fra eksport. Men de svenske eksportvirksomheder er mere følsomme over for op- og nedture i international økonomi end de danske, og på det seneste har eksempelvis både Ericsson, som er verdens største producent af netværk til mobiltelefoner, og storproducenten af lastbiler Volvo annonceret, at de skal nedlægge tusindvis af job.

Arbejdsløsheden ser tilmed ud til at fortsætte med at stige et godt stykke tid endnu, har den svenske finansminister, Anders Borg fra Moderaterna, for nylig slået fast.

Ledigheden er i forvejen oppe på 8,1 procent af arbejdsstyrken, hvilket er en del mere end herhjemme og det højeste niveau i to år.

»Så der er plads til at sænke renten endnu mere og helt ned til 0,5 procent,« siger Robert Bergqvist, der er cheføkonom hos storbanken SEB.

Forventninger om en rentesænkning

Det er engang i februar eller april, at de fleste økonomer venter, at Riksbanken næste gang sænker renten.

»Sverige har en alt for høj ledighed, hvilket vil presse lønstigningstakten ned. Derfor er risikoen for tiltagende inflation meget lille,« siger Robert Bergquist.

Riksbankens direktør Stefan Ingves har da også tidligere på måneden udtalt, at faren for øget inflation er lille, men at banken ikke helt kan se bort fra den meget store gæld, som tynger de private husholdninger i Sverige.

Gælden er steget fra 90 procent af de disponible indkomster i Sverige i midten af 1990erne til nu 173 procent. Det er et højt niveau, men fortsat en del mindre end herhjemme hvor husholdningerne i snit har en gæld på 250 procent af deres disponible indkomster.

Riksbanken sænker også sit skøn for den økonomiske vækst i Sverige for 2013 til 1,3 procent. Det er en del mindre end den tidligere ventede fremgang på 1,8 procent. Skønnet for i år er uændret på 1,2 procent, og Riksbanken har heller ikke ændret deres bud på udviklingen i 2014, der hedder en økonomisk vækst på hele 2,8 procent, hvorfor Pippi Langstrømpe langsomt er ved at genvinde sin styrke.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere