Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sverige igen tilbage i økonomisk recession

Bedst som økonomerne troede de europæiske lande igen var ved at komme tilbage på vækstsporet, viser det sig overraskende, at Sveige er synket tilbage i recession.

Sveriges bruttonationalprodukt faldt i fjerde kvartal 2009 med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal, og for at gøre ondt værre, så har Sveriges statistiske kontor, SCB, også sænket skønnet for udviklingen i bruttonationalproduktet i tredje kvartal til minus 0,1 pct. og sænket skønnet for udviklingen i andet kvartal til et rundt nul i forhold til første kvartal 2009.
 
Dermed er Sverige igen sunket ned i en recession, der teknisk defineres som to kvartaler i træk med fald i bruttonationalproduktet.

Nyheden blev stærkt negativt modtaget på finansmarkederne, der sendte en ellers styrket svensk krona kraftigt nedad. Den er alene til formiddag faldet med op til en halv procent over for danske kroner.

Det er især nettoeksporten der har skuffet. Den faldt overraskende med 1,1 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal, mens importen steg med 1,3 pct. Også de faste investeringer skuffede, med et fald i fjerde kvartal på 3,3 pct.

""Billedet af økonomiens genrejsning - inden dagens revidering - er altså meget svagere end først antaget. Svensk økonomi så ellers ud til at være blandt de lande som ved hjælp af fornyet efterspørgsel, lave renter og finanspolitisk stimulans er kommet relativt tidligt ud af den økonomiske krise," siger seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken.

 


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu