Del : SMS
Berlingske Business

Sure Nykredit-kunder vil tale alle danske boligejeres sag

Med stiftelsen af foreningen Fair Bidragssats vil en gruppe sure Nykredit-kunder være boligejernes talerør.

Artiklen fortsætter under annoncen

København: Det startede som et surt indlæg på Facebook over prisstigninger for gebyrer på boliglån i Totalkredit/Nykredit.

To uger senere er det blevet til en Facebook-gruppe, der nærmer sig 37.000 medlemmer, møder med finanstopfolk, utallige interviews i medierne og en ny forening, der skal arbejde mod forhøjelser af bidragssatserne.

Og stifternes ambitioner er steget i takt med den opmærksomhed, de har fået skabt.

- Vi gør det for alle boligejere i Danmark. Det startede som en måde at komme ud med min harme, men så eskalerede det, siger Anders Sandbjerg Larsen fra Ikast, som til daglig har et skadedyrsbekæmpelsesfirma.

Han skrev et åbent brev til Totalkredits ledelse, og brevet er indtil nu blevet delt næsten 16.500 gange på Facebook.

Chresten Ibsen, der driver et pressebureau i Aarhus, oprettede omtrent samtidig Facebook-gruppen Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit.

De to fandt sammen over nettet, og det tog fart. Efter en dag var der 2000 medlemmer af gruppen.

Torsdag 10. marts afholdes første generalforsamling i foreningen Fair Bidragssats, som de har taget initiativ til på baggrund af den massive interesse.

- Det er en græsrodsbevægelse, der stille og roligt er ved at vokse op, og som kan være boligejernes forlængede arm. Hvem ved, måske tager vi fat på boligskatterne næste gang, siger Anders Sandbjerg Larsen.

- Det vil være naturligt at være med til at holde fokus på boligejernes gæld og vilkår fremadrettet, siger Chresten Ibsen.

At boligejerne har grund til at være utilfredse, selv om de frivilligt har indgået aftalerne med realkreditinstitutterne i første omgang, mener Chresten Ibsen helt bestemt.

Blandt andet fordi kunderne ikke bliver informeret godt nok om vilkårene ved oprettelsen, siger han.

- For nogle boligejere er det måske ikke gennemskueligt, hvad de egentlig siger ja til.

- Det handler også om gennemsigtigheden. Vi vil gerne vide mere om baggrunden for, hvorfor Nykredit vælger at skrue satserne op, siger han.

Fredag offentliggjorde erhvervsminister Troels Lund Poulsens (V) fem initiativer, der skal være med til at sikre, at danske boligejere ikke betaler for meget for at låne penge.

Ministeren afviser lovindgreb, før eksperter og konkurrencemyndigheder har undersøgt området.

Nykredit begrunder forhøjelse af gebyrer med øgede krav fra myndighederne til selskabets kapital.

/ritzau/

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere