Danske handelsvirksomheder oplever, at kunderne har problemer med at betale, mens de selv skal betale deres leverandører ‘upfront’.
24. marts 2009, 17:48 – opdateret 3. maj 2012, 23:48
B2B-grossisterne oplever i stigende grad, at kunderne ikke får betalt, hvad de skylder.
Samtidig strammer kreditforsikringsselskaberne deres praksis for handlen mellem danske virksomheder, hvilket får leverandørerne til at kræve betaling ved levering. Det presser selv de sunde grossister, lyder det fra branchefællesskabet DI Handel.
Sammen med Teknologisk Institut har de foretaget en undersøgelse blandt 226 virksomheder i grossistleddet. Den viser at 42 procent af virksomhederne føler at deres kunders betalinger er en udfordring, mens 11 procent mener at det ligefrem er kritisk for deres virksomhed.
- Der er en kraftig vækst i de svigtende betalinger fra kunderne, og det er et problem for hele 53 procent af virksomhederne, siger direktør for DI Handel, Lars William Wesch, der frygter, at det pres der er på virksomhederne, kan føre til konkurser.
- Det er en ond spiral, hvor de på den ene side oplever, at de, når de skal købe varer hos deres danske leverandører, skal betale omgående, mens et stigende antal af deres kunder ikke får betalt deres regninger, siger han.
For konservative skøn
Lars William Wesch mener, at kreditforsikringsselskaberne har et ansvar for situationen.
- De er fra dag til anden blevet mere konservative i deres skøn og enten hæver præmien eller afviser at dække en bestemt transaktion, Det sker ikke bare overfor tvivlsomme virksomheder, men også overfor de økonomisk solide. Det gør leverandørerne nervøse, og så stiller de krav om omgående betaling, siger Lars William Wesch.
Men det er kreditforsikringsselskaberne ikke, lyder det fra vicedirektør i forsikringsselskabet Atradius, Erik Skovgaard Nielsen.
- Vi har mere kapacitet forsikret nu end for et halvt år siden - på trods af at kundernes omsætning er faldende. Vi har også væsentligt større erstatningsudbetalinger i forhold præmierne. Så ud fra det, kan vi ikke se, at vi skulle være blevet for konservative, siger Erik Skovgaard Nielsen, der opfordrer virksomhederne til at være mere åbne med deres økonomi og komme med 2008-tallene så hurtigt som muligt.
- Så kan vi træffe beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt, siger han.
Også på Erhvervsbladet.dk
Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her
Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.




























































