Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Strømlinet afgifter skal løfte Øresundsregionen

En ny rapport fra Skandinaviska Enskilda Banken i Sverige anbefaler en harmonisering af danske og svenske afgifter for at løfte Øresundsregionen.

Øresundsregionen har ikke fået det løft, som var én af kongstankerne ved anlægget af den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Det fastslår den svenske bank Skandinaviska Enskilda Banken – SEB - i en ny rapport.

Til avisen Sydsvenskan foreslår Evald Nalin, som står bag rapporten, at skatte- og afgiftsreglerne i Danmark og Sverige strømlines og forenkles i forhold til hinanden.

- København vokser langsomt, og det trækker ned i hele regionen. Sammenlignet med Stockholm er vi et godt stykke bagud, siger Evald Nalin.

Væksten i København bør derfor øges for at løfte regionen mere. Øresundsbroen har efter hans mening ikke ført en økonomisk gevinst med sig for svenskerne, siden broen åbnede for 10 år siden. Men pendlingen på tværs af sundet er dog steget og regionen er blevet mere dynamisk.

- Men det skånske økonomiske boom lader til gengæld vente på sig, og væksten i det sydlige Sverige har de seneste 10 år været lavere end det øvrige Sverige. Årsagen til den lavere økonomiske vækst er blandt andet, at Skåne har mange indvandrere, der ikke er på arbejdsmarkedet, siger Evald Nalin til Sydsvenskan.
 
 
 




Markedet lige nu