7. september 2010, 09:35

1.000 mia. kr. fordelt på fem millioner overførsler i omkring tyve forskellige banker: Skat er i gang med en enorm kortlægning af Danmarks transaktioner med traditionelle skattely.

Det er den største aktion nogensinde mod udenlandske formuer, og det er med god grund, hvis skatteunddragere nu bliver nervøse. For målet er ikke blot at få penge ind, men også at få rejst straffesager mod de slibrigste skatteål.

Det fortæller projektets leder i et interview med business.dk:

"Jeg har intet bud på, hvornår projekt money transfer er færdigt. Men det kan gå hurtigt med de første sager. Først i oktober vil vi begynde at skrive ud til folk, der har lavet mistænkelige transaktioner, og vi vil også vende sager med politiet. De første sager kan komme allerede ved udgangen af året, men er der tale om mere omfattende sager, hvor f.eks. politiet skal ind over med ransagninger, kan der gå både halve og hele år," siger Preben Buchholtz, afdelingschef i Skats enhed for økonomisk kriminalitet.

"I de tilfælde, hvor det bliver til straffesager, er strafferammen otte år, og der har politiet en bevisbyrde at løfte. Det tager mere tid," tilføjer han.

- Kan du sige, hvad det er for virksomheder og personer, I har i kikkerten?

"Det er for tidligt at tegne en profil af, hvem der har lavet de her overførsler. Først til oktober har vi lavet opdelingen mellem virksomheder og private, og det vil særligt være i de private overførsler, hvor der er noget at komme efter. Der vil være mange naturlige transaktioner til skattely-lande for f.eks. multinationale virksomheder eller kapitalfonde. Derimod er det mindre naturligt for private borgere med store overførsler til Gibraltar eller hvor det nu måtte være," forklarer Preben Buchholtz:

"Omvendt kan der jo være gode grunde til overførslerne, hvis folk har købt et sommerhus eller købt varer over nettet. Så vi bliver nødt til at spørge først, men nu har vi et unikt datagrundlag at spørge udfra."

- Går I efter straffesager, eller handler det om at få folk til at betale, så de kan slipper for straf?

"Generelt er det sådan, at jo mere man selv medvirker til at bringe sine skatteforhold i orden, jo billigere slipper man. Der er en generel selvanmeldelsesregel, og så er der samtidig et lovforslag om "frit lejde" eller straflempelse, som det hedder. Ideen er, at folk slipper for pletter på straffeattesten og nøjes med bøder, hvis de selv melder sig. Men det gælder først fra januar, så det er ikke aktuelt lige nu. Og så kræver det også, at folk faktisk melder sig selv. Det er ligesom, når politiet giver frit lejde til at aflevere våben: Hvis politiet selv finder våben under en ransagning, så nytter det ikke, at folk siger, de havde tænkt sig at aflevere det dagen efter," siger Preben Buchholtz

- Hvor mange forventer I, vil melde sig selv?

"Vi har allerede haft de første sonderinger fra rådgivere, som vil høre nærmere. Men man slipper jo ikke for straf lige nu, så der er ikke kommet så meget ud af det."

- Når vi er ved rådgiverne, har I noget indtryk af, om der er revisorer og advokater med i overførslerne, og er det nogle, I vil gå efter?

"Vi ved, der er nogle enkelte meget agressive rådgivere, og vi ved, at der typisk er rådgivere på de store transaktioner. Vi har dog ikke noget klart billede af omfanget endnu. Men det er klart, at hvis der er rådgiveransvar, så går vi også efter den del," siger Preben Buchholtz.