Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Stort valgnederlag til gruppen af kritiske Nykredit-kunder

02BUSPix-Nykredit-171750.jpg
Forhøjede bidragssatser samt udsigten til en børsnotering af Nykredit har fået flere utilfredse kunder til at protestere. Men det lykkedes ikke de kritiske kandidater til valget til repræsentantskabet i den nordjyske kreds at blive valgt. Arkivfoto: Claus Fisker

Protestgruppen Consum måtte tirsdag aften forlade første halvleg af 2017-valget til Foreningen Nykredits repræsentantskab uden at have fået stemt en eneste af sine seks opstillede kandidater ind.

Der var ingen pladser i Foreningen Nykredits repræsentantskab til de sure boligejere, som i protest mod prisforhøjelser og planer om en børsnotering havde stillet op til valget i den nordjyske kreds for protestgruppen Consum. Efter valgmøder i Randers mandag og i Aalborg tirsdag stod det klart, at flertallet af stemmerne fra de nordjyske medlemmer gik til gruppen Fælles Udvikling, der er stiftet som et modsvar til Consum og har bestyrelsens opbakning.

Valgnederlaget ærgrer Consums formand, ingeniør og civiløkonom Jens Vesterbæk fra Bramming ved Esbjerg, der arbejder i Det Norske Veritas.

»Det er ikke særligt godt. Og det bekræfter mig i, at vi er oppe mod en hård modstander,« siger Jens Vesterbæk.

Medlemsvalget er delt i privat og erhverv, hvor der skulle vælges fire kandidater fra hver valggruppe. Ud af de ni kandidater i gruppen af privatkunder kom fire fra Consum, mens der kun var et enkelt protestmedlem blandt de fem kandidater i erhvervsgruppen. Men ingen af Consums kandidater høstede stemmer nok til at blive valgt ind.

Nykredit Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet

»Det er træls, når man har brugt en masse tid på at samle fuldmagter ind. Og alt det, der skal organiseres. Så det er ærgerligt, at det ikke lykkedes. Jeg kan huske, da jeg blev valgt ind i repræsentantskabet sidste år. Det er benhårdt arbejde. Jeg var ude hver eneste weekend i to måneder og stemme dørklokker,« siger Jens Vesterbæk.

Professor Nina Smith, som er formand for Foreningen Nykredit, fortalte onsdag til Børsen, at hun er overrasket over valgsejren til Fælles Udvikling, som hun støtter.

»Jeg havde ikke regnet med, at vi ville vinde på privatområdet, men jeg vidste det jo ikke. Jeg ved, at begge parter har gjort en kæmpe indsats,« lød det fra formanden, som i en pressemeddelelse ønsker de nye kandidater tillykke med valget.

»Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet sammen med de nye kolleger,« udtaler hun.

Nykredit Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet

Stridens kerne i den ophedede kamp om pladserne i repræsentantskabet er planerne om en børsnotering af Nykredit-koncernen, som Foreningen Nykredit i februar sidste år godkendte, at der arbejdes videre med. Samtidig med udmeldingen om børsplanerne varslede Nykredit, der også ejer Totalkredit, at man pr. 1. juli 2016 ville sætte bidragssatserne op. Det fik sindene i kog hos en del af kunderne, som blandt andet kritiserede Nykredit for at hæve priserne for at gøre sig lækker over for investorer i forbindelse med den kommende børsnotering.

Nykredit-koncernen har Foreningen Nykredit som hovedaktionær med en ejerandel på 89,8 procent. Med andre ord er selskabet primært ejet af kunderne. For at opnå indflydelse på blandt andet beslutningen om en børsnotering valgte protestgruppen i marts 2016 at stille op til repræsentantskabsvalget, der sidste år fandt sted i Kolding-valgkredsen. Alle seks Consum-kandidater blev valgt ind. Men med balladen om bidragssatserne på afstand har Consum ikke haft samme vind i sejlene i Nordjylland. Og Jens Vesterbæk har ikke de store forhåbninger til, at resultatet bliver bedre ved valget på Fyn onsdag aften (efter redaktionens deadline, red.).

Lasse Nyby, direktør Spar Nord

»Jeg tror, at det bliver et nederlag igen. Det må jeg indrømme,« lød det fra Consum-formanden inden slagets gang.

I alt bliver der i 2017 kæmpet om 25 af 104 pladser i Foreningen Nykredits repræsentantskab, der blandt andet er med til at udpege den magtfulde bestyrelse. Otte af dem blev valgt i Nordjylland, ti ved valget i Odense, mens de resterende syv skal vælges blandt obligationsejerne, hvor Consum kun har en enkelt kandidat i form af stifteren af protestgruppen, Rasmus Visby. For at blive valgt ind som obligationsejer kræver det blandt andet, at man har Nykredit- eller Totalkredit-obligationer for mindst 50.000 kroner.

»Problemet er, at man samtidig skal have 25 stillere, der vil indstille en til valget, for overhovedet at stille op til obligationsejervalget. Og de skal alle sammen også have for mindst 50.000 kroner Nykredit-realkreditobligationer. Det er jo helt vanvittigt. Så det er næsten håbløst at finde 25 stillere. Og reglen gælder ikke dem, der genopstiller, kun de nye kandidater,« forklarer Jens Vesterbæk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen