Stort overskud på Danmarks betalingsbalance fortsætter

I november 2009 fik Danmark et overskud på betalingsbalancen på solide 9,3 milliarder kr., eller 5 milliarder kr. mere end i november 2008, viser tal fra Danmarks statistik. Handelsbalancen viser et overskud på 6,3 milliarder kr. (Opdateret 10:07).

Den danske betalingsbalance udviser fortsat store overskud. I november blev overskuddet på hele 9,3 milliarder kroner, hvilket er mere end fordobling i forhold til november 2008. Da lød tallet på 4,3 milliarder kroner.

Varer gav et overskud på 5,3 milliarder kroner i den seneste opgørelse, mens tjenester gav et plus på 2,3 milliarder kroner. Løn- og formueindkomst gav også et stort plus, mens der var underskud på de løbende overførsler.

Overskuddet på varer steg i november med næsten syv milliarder kroner, idet der i november året før var et underskud på 1,5 milliard kroner. Samlet set er der tale om en fordobling i overskud fra handel med varer og tjenester.

I de tre måneder fra september til november er der tale om et overskud på 25,5 milliarder kroner, hvilket er 9,3 milliarder kroner højere end samme periode 2008.

Set over et år er der tale om et plus på 62,7 milliarder kroner. De foregående 12 måneder gav et overskud på 38,7 milliarder kroner, oplyser Danmarks Statistik.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu