Del : SMS
Berlingske Business

Storsvindel med danske skattekroner

26BUSBesoeg-i-Skats-Callcen.jpg
Skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen er kender, at kontrollen i Skat har været mangelfuld, når det er lykkedes svindlere at franarre den danske statskasse 6,2 milliarder kroner. Foto: Sonny Munk Carlsen

Udenlandske kriminelle har med falske dokumenter franarret statskassen mindst 6,2 milliarder kroner. Det oplyser Skat, der øjeblikkeligt sætter 6.000 sager i bero for at undgå at miste flere penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske børsnoterede virksomheder er blevet misbrugt, og den danske statskasse er blevet franarret mindst 6,2 milliarder kroner af udenlandske kriminelle i et spektakulært svindelnummer for milliarder af kroner, som er foregået ved højlys dag.

Skat oplyste tirsdag sidst på dagen, at skatte­myndigheden er blevet offer for et stort svindelnummer og uforvarende er kommet til at udbetale mindst 6,2 milliarder danske skattekroner til udenlandske kriminelle.

Udbetalingerne fra Skat til svindlerne er sket over en treårig periode, uden at myndigheden selv opdagede, at noget var grue­ligt galt. Først i løbet denne sommer fik Skat afgørende oplysninger fra en udenlandsk myndighed. Det er disse oplysninger, som har fået Skat til at undersøge sagen, som ikke har set sit sidestykke i Danmark.

Mangelfuld kontrol

Den nu politianmeldte sag er »usædvanlig« og »meget alvorlig«, lyder det fra skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen i et interview med Berlingske Business.

Kontrollen i Skat har været mangelfuld, erkender han, og den skal derfor forbedres straks, lader han forstå. Også skatteminister Karsten Lauritzen (V) går ind i svindelsagen og orienterede tirsdag sidst på dagen Folketingets Skatte­udvalg om den.

Politi.

Skat mangler endnu det fulde overblik over, hvordan svindlen er foregået, og hvem der har stået bag den. Men over 100 udenlandske selskaber har deltaget i svindelen, lyder det fra skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen.

For ikke at komme til at udbetale flere penge til svindlerne ser skattedirektøren sig nødsaget til sætte cirka 6.000 skattesager om refusion af udbytteskat i bero med øjeblikkelig virkning.

»Vi har stoppet udbetaling af refusioner af udbytteskat nu, hvor vi aktuelt har cirka 6.000 ansøgninger liggende. Vi må nu finde ud af, hvordan vi får undersøgt, om der i dem også er tale om fiktive aktiebeholdninger og forfalskede dokumenter. Der er også nogle legale ansøgninger imellem, og dem skal vi have udbetalt, men det gør vi ikke, før vi er sikker på, at ansøgningerne er legale,« siger Jesper Rønnow Simonsen.

Forfalskede dokumenter

Svindlerne har ifølge skattedirektøren benyttet sig af forskellige forfalskede dokumenter – herunder falske danske aktiepapirer og myndighedsstemper fra andre lande. Med disse forfalskede dokumenter i hånden har svindlerne angiveligt forklaret den danske skattemyndighed, at de ejede aktier i et dansk børsnoteret selskab, som har betalt udbytte en eller flere gange de seneste tre år.

Svindlerne har endviderede overbevist den danske skattemyndighed om, at de havde betalt den danske udbytteskat på 27 procent uden reelt at have gjort dette. Herefter har svindlerne bedt om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.

Det kan de gøre, fordi udenlandske aktionærer fra EU eller aktionærer, der er omfattet af visse dobbeltbeskatningsaftaler, i mange tilfælde har ret til at få deres danske udbytteskat refunderet.

Således har svindlerne ifølge Skats foreløbig opgørelse tømt den danske statskasse for 6,2 milliarder kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere