Både Danske Bank og Nordea vurderer, at en ny selvstændig dansk rentenedsættelse lurer. Det skyldes, at kronen fortsætter med at blive styrket, og Nationalbanken kan blive tvunget til at presse kursen ned, hvilket vil øge de allerede gigantiske valutareserver.
11. marts 2010, 18:11
Nationalbanken vil formentlig sænke renterne igen inden for de næste par uger. Det vurderer både Danske Bank og Nordea.
Som altid er det kronekursen over for euroen der fokuseres på. Nationalbanken fastsætter nemlig alene renten for at sikre, at kronen handler i et særdels snævert interval over for euroen på mellem ca. 7,4420 og 7,4550 kr. pr. euro. Så når kronen nærmer sig bunden i intervallet, og dermed bliver mere værdifuld, begynder Nationalbankens handelsafdeling typisk at sælge kroner og købe euro for at svække kronen, og hvis det ikke lykkes, så bliver de officielle rentesatser sænket.
Det plejer at virke, for hvis merrenten ved at eje kroner frem for euro bliver mindre, får det som regel efterspørgslen på kroner til at falde. Nationalbankens problem er imidlertid, at det officielle rentespænd mellem udlånsrenterne i Nationalbanken og Den europæiske Centralbank, ECB, er rekordlave 0,05 procentpoint. Men den reele forskel i markedsrenterne er langt højere. Det skyldes, at der er så mange kontanter i eurozonen, at markedsrenterne reelt er langt lavere end ECBs nøglerente på 1 pct., og dermed er den reelle forskel på danske og euro-renter på omkring 0,5 procentpoint, hvilket historisk set er relativt højt.
Hverken Nordea eller Danske Bank tror på, at Nationalbanken har lyst til at intervenere voldsomt i valutamarkedet, fordi det vil øge de i forvejen rekordhøje valutareserver på 416 milliarder kr., eller hele 75.000 kr. pr. dansker. Nordea tror, at Nationalbanken vil sænke udlånsrenten fra 1,05 pct. til 1 pct., og renten på indskudsbeviser fra 0,8 pct. til 0,7 pct.
Danske Bank er lidt mere i tvivl om hvorvidt Nationalbanken vil sænke udlånsrenten, men vurderer også at renten på indksudsbeviser vil blive sænket til omkring 0,7 pct., mens foliorenten kan blive sænket fra 0,7 pct. til ca. 0,6 pct., ifølge Danske Bank.
Så små renteændringer vil dog formentlig ikke få den store effekt for almindelige danskere. Typisk ændrer bankerne nemlig ikke renterne over for kunderne ved så små officielle renteændringer. Bankerne følger typisk udlånsrenten, der er den rente de selv låner penge til mod sikkerhed i Nationalbanken. Renten på indskudsbeviser er den rente de får ved at købe indskudsbeviser af Nationalbanken, mens foliorenten, der er renten på Nationalbankens anfordringskonto for bankerne, stort set er uden betydning i dag.
Nationalbanken nedsatte sidste gang renten to gange i januar.
