Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Stor udfordring at skaffe kapital

At skaffe kapital er den største udfordring for handels- og servicevirksomheder i opstarts- og etableringsfasen, viser en medlemsundersøgelse

fra Dansk Handel & Service (DH&S). Den konservative erhvervsordfører lover, at finansiering af virksomhedsstart bliver

et vigtigt punkt i regeringens kommende iværksætterstrategi.



Når en iværksætter inden for videnservice

eller handel starter op, er den største udfordring at finde kapital. Det mener 50 pct. af de ca. 460 medlemsvirksomheder, som

DH&S har spurgt i en ny undersøgelse. Fælles for virksomhederne er, at de er blevet etableret inden for de sidste

syv år.



Én af grundene til, at nystartede handels- og servicevirksomheder oplever det at skaffe kapital som den

største forhindring, hænger i følge udviklingskonsulent i DH&S, Niels Hovmand, sammen med, at investorerne endnu

ikke har formået at omstille sig til kriterierne for værdiansaættelse i en virksomhed i videnøkonomien.











Skal

lokke investorerne

Derfor er der behov for initiativer, som kan lokke investorerne til at sætte deres penge i servicevirksomhederne.

DH&S foreslår



l at indføre flydende pant, som skal gøre det lettere for virksomhederne at opnå

lån i bankerne



l at lade en større del af VækstKaution tilflyde iværksættere



l at geare VækstFonden

til i højere grad at investere i detailhandels- og servicevirksomheder med vækstpotentiale



l at etablere bedre mødesteder

mellem iværksættere og venturefonden, f.eks. i VækstFond-regi



DH&S'' forslag - herunder ikke mindst forslaget

om at udvide VækstFondens indsatsområde - vækker genklang hos den konservative erhvervsordfører Carina Christensen.



-

Det at skaffe kapital til at starte virksomhed er ét af de problemer, vi er i gang med at se på i forbindelse med den

iværksætterhandlingsplan, regeringen lancerer senere på efteråret, og det er meget vigtigt, at vi finder nogle

løsninger. Vi går bl.a. ind og ser på, om VækstFonden er blevet for kritisk, når den vurderer, hvilke

virksomheder den skal investere i. VækstFondens indsatsområde bør bredes ud, så der ikke kun investeres i

biotek, men også i f.eks. videnserviceerhvervene, siger Carina Christensen.

Bankerne skal også med

Carina Christensen

vil også have analyseret, hvilke virksomheder der i dag bruger VækstKautionsordningen bl.a. for at se, om ordningen i tilstrækkelig

grad appellerer til serviceerhvervene. VækstKaution er en garantiordning, hvor staten går ind og afdækker en del

af bankernes risiko ved at låne penge til små og mellemstore virksomheder.



- Men som politikere kan vi ikke løse

problemerne alene. Bankerne og private investorer skal også være mere villige til at gå ind og investere i nystartede

virksomheder, fastslår Carina Christensen.



Ud over kapital opgiver servicevirksomhederne i opstartsfasen det at finde de

rette medarbejdere og kvalificeret rådgivning som henholdsvis anden- og tredjestørste udfordring.



Når virksomheden

først er etableret, er det at finde de rette medarbejdere den største udfordring for 53 procents vedkommende efterfulgt

af det at finde kapital (41 pct.) og organisationsudvikling (32 pct.).

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen