Del : SMS
Berlingske Business

Større risiko på eksportmarkederne

Egypten
Global finanskrise, arabisk uro og østeuropæisk markeder, der har tabt pusten, er nogle af årsagerne til, at eksportklimaet er blevet mere ustadigt. Særligt Egypten, der traditionelt har været et stort eksportmarked for danske virksomheder, er ramt. Konflikten i Syrien skaber samtidig ustablilitet, der heller ikke er til gavn for eksporten. Foto:

De seneste fem år er det blevet mere risikabelt for danske virksomheder at gøre forretning på en række vigtige eksportmarkeder, viser ny analyse foretaget af Eksport Kredit Fonden. Asien er fortsat attraktivt, mens Østeuropa, Latinamerika og Mellemøsten halter efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens 2013 var et af de ringere år for dansk eksport, viser en ny analyse fra Eksport Kredit Fonden, EKF, at det inden for de seneste fem år generelt er blevet mere risikobetonet at eksportere til en række af de globale markedsregioner.

Global finanskrise, arabisk uro og østeuropæisk markeder, der har tabt pusten, er nogle af årsagerne til, at eksportklimaet er blevet mere ustadigt. Analysen spænder over en tiårig periode fra 2003 til 2013.

Se infografik: Den globale eksportrisiko er steget de seneste fem år

Hvor en række regioner som følge af det økonomiske opsving blev langt mere eksportvenlige i en femårig periode indtil 2008, er det blevet en mere usikker levevej at sælge varer til udlandet.

»Generelt har krisen betydet et stort tilbageslag for dansk eksport. Danmark tabte markedsandele mange steder, da vi var mindre konkurrencedygtige end for eksempel Tyskland og Sverige. Skønt krisen ramte globalt, er det dog vores oplevelse, at der er meget stor forskel på regionerne, så man skal virkelig forholde sig til det specifikke land, man vil eksportere til,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen, der er chef for EKFs afdeling for lande-, bank og sektoranalyse.

Analysen er foretaget på baggrund af en række parametre, brugt af OECD, som på en skala fra et til syv, hvor syv er højrisikoniveau, vurderer eksportklimaet for danske virksomheder. I alt er fem globale verdensdele blevet analyseret, og det gennemsnitlige globale risikoniveau vurderes for 2013 til 4,20, mens det i 2008 lå på 4,12. I 2003 var niveauet oppe på 4,50.

BM

Mens Asien med Kina som vækstmotor har forbedret sig gennem ti år på grund af en generel øget finansiel stabilitet, er områder som Østeuropa, Mellem- og Sydamerika samt Mellemøsten og Nordafrika blevet vanskeligere at navigere i som følge af politiske og finansielle ændringer.

Kina har med sin vækst givet næring til andre asiatiske lande gennem import, hvilket har trukket store dele af kontinetet med sig på vækstbølgen. Og det har i sidste ende gødet den danske eksport til kontinentet.

I Mellemøsten har det arabiske forår udviklet sig til politisk ustabilitet, hvilket tydeligvis ikke gavner eksportmulighederne. Særligt Egypten, der traditionelt har været et stort eksportmarked for danske virksomheder, er ramt. Konflikten i Syrien skaber samtidig ustablilitet, der heller ikke er til gavn for eksporten.

Også Latinamerika og Østeuropa, der oplevede voksende velstand og økonomisk optimisme gennem de positive år, blev hæmmet af den globale finanskrise, der har skabt sværere rammer at eksportere indenfor.

Østeuropa oplevede stigende økonomisk udvikling i de tidlige 00ere, efter at flere af de tidligere østbloklande blev indlemmet i EU. Men ligesom Sydeuropa har Østeuropa tabt pusten på grund af gældskrisen i Europa, og derfor er det også her blevet mere usikkert at få dansk eksport op at stå.

06BUScc-jensen-hamselv.jpg

EKF stiller garanti til danske virksomheder og banker som hjælp til at få eksportforretninger op at stå på fremmede markeder. Ifølge afdelingschef i EKF Jørn Fredsgaard Simonsen understreges usikkerheden på eksportmarkederne også af, at EKF i de seneste år har oplevet en tilstrømning af virksomheder, der søger om garantier og bistand. Helt nøjagtig havde EKF 461 kunder i 2013 mod kun 185 i 2008. Det kan forklares med, at bankerne er blevet mere fintfølene med, hvem de låner penge ud til.

»Der skal likviditet og risikovillighed til for at drive en eksportforretning. Med krisen blev risiciene ved eksport større, mens villigheden til at stille likviditet til rådighed fra bankernes side blev mindre. Derfor har man også set vores forretningsomfang stige i de senere år,« siger han.

Nyeste tal fra Eksportrådet viser, at den danske eksport i 2013 voksede med godt tre procent, og EKF tror på, at væksten vil fortsætte i det kommende år, på trods af, at nogle eksportmarkeder er bleve mere risikable.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere