Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Stockholm, Helsinki eller København: Kommer afgørelsen?

29BUSWahlroos-171814.jpg
Hvor skal Nordea hen, Wahlroos? Den nordiske bankkæmpe Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, har rumlet med tankerne om at rykke hovedsædet fra Stockholm til enten København eller Helsinki. Arkivfoto: Vesa Moilanen/Reuters

Nordea ved bedre end nogle andre banker, hvad det vil sige at modtage statens hjælp i pressede situationer.

Sjældent vil en enkelt begivenhed i en uge stjæle stort set al opmærksomhed. Men det sker i denne uge, for alles øjne vil være rettet mod Nordea, der ifølge Svenska Dagbladet vil holde et skelsættende bestyrelsesmøde tirsdag med hovedsædets placering på dagsordenen.

Det skal siges, at Nordea ikke har bekræftet, at der er bestyrelsesmøde, og heller ikke om der i givet fald bliver truffet beslutning om hovedsædets fremtidige placering.

Det, vi ved, er, at Nordeas topledelse er knotten over, at den svenske regering vil pålægge banken en ekstra afgift på 4,7 mia. kroner over en årrække.

Ifølge de svenske myndigheder skal bankerne i Sverige have en større polstring, også større end den som banker i det øvrige Norden bliver pålagt.

Nordea har på grund af afgiften truet med at flytte ud af Sverige, og både Finland og Danmark er nævnt som alternative placeringer.

26BUS20160606-171459-4-1555.jpg

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har allerede budt Nordea velkommen til København. Den finske regering har ifølge FinansWatch nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at lokke Nordea til Helsinki.

Der er næppe tvivl om, at Nordea er en lækkerbisken for alle, mest på grund af prestigen, som magnet for finansielle selskaber og transaktioner i et globalt perspektiv. Pyt med, at der også er en risiko, hvis banken en dag skulle kollapse – for nok er den brutal, men sandsynligheden vil være uhyre lille.

Når risikoen skal tages alvorligt, skyldes det forhistorien. Nordea ved bedre end nogen andre banker, hvad det vil sige at modtage statens hjælp i pressede situationer. De grundlæggende banker, der danner rygraden i Nordea gennem transnordiske fusioner, har alle modtaget hjælp og støtte fra staterne op gennem 1990erne.

Danske Bank har prøvet det i forbindelse med finanskrisen i 2008. Selv store banker kan opleve, at fundamentet krakelerer.

NORDEA-RESULTS/

Det ændrer ikke ved, at såvel national­staterne som EU har fået fokus på bankernes polstring, og der skal mere end en almindelig krise til for at knække en storbank.

De færreste tør spå om sandsynligheden for, at Nordea vil flytte hovedsædet fra Stockholm. Normalt ville de fleste sige, at den er meget lille, men banken har en finsk formand, Björn Wahlroos, med et iltert temperament og et stærkt blik for, hvad der er i aktionærernes interesser, og han forholder sig i mindre grad til, hvad offentligheden tænker.

Det er til gengæld helt anderledes ved en af de andre store begivenheder denne uge, for onsdag vil politikerne samles om vores fælles medlemskab af samfundet.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har indkaldt til drøftelser om en undersøgelseskommission, der skal kulegrave skandalerne i Skat – og ikke mindst forsøge at placere et ansvar for det totale sammenbrud i Skat.

Det bliver næppe en festforestilling, for både rød og blå blok har haft ansvaret i den periode, hvor Skat gik fra den ene skandale til den anden. Et punkt er massive fyringer og udflytning med tab af kompetencer, et andet punkt er fejlagtige ejendomsvurderinger, et tredje punkt er et elendigt inddrivelsessystemet, et fjerde punkt er udbytteskandalen, og antallet af punkter kan fortsætte, men pladsen på denne side sætter sin begrænsning, for der sker bestemt mere i denne uge.

27BUSPix1-vito-Tallinn-Dans.jpg

Ugen byder også på Det Økonomiske Råds vismandsrapport for dansk økonomi foråret 2017. Rapporten tirsdag forventes at komme med vurderinger af konjunkturerne, de offentlige finanser, herunder offentlige udgifter, og en analyse af den udenlandske arbejdskraft.

Rapporten vil rituelt føre til en diskussion om råderummet i dansk økonomi, skattelettelser og nye krav om reformer. Uanset hvor godt det går med dansk økonomi, vil der altid være plads til forbedringer, mens andre vil være skarpe til at finde håret i suppen og forstørre det op til en tung paryk.

Den evne vil Nokia i øvrigt forsøge at mestre, når selskabet sidst på ugen genåbner for salget af den klassiske mobiltelefon, Nokia 3310. Den vil koste lige under 500 kroner, men så har den også fået et marginalt redesign.

Køberne skal vide, at Nokia 3310 er ligesom klassiske biler. Måske flot, i hvert fald mærkelig, men uden de moderne funktioner, vi er blevet så afhængige af.

Nokia 3310 kan stort set kun bruges til at ringe med og sende SMSer, og den fungerer vel at mærke kun på 2G-netværket.

Claus Skovhus er Berlingske Business’ opinionsredaktør

Anne Buchardt, chef for opsparing og pension i Nordea.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen