Del : SMS
Berlingske Business

Stigende eksport til vækstmarkederne skaber job

10BUSPix5-Mexico-mine.jpg
Danmark er stærk på grønne løsninger og satser på, at eksporten kan øges til Mexico inden for miljøområdet. Mexico har bl.a. en stor kulmineindustri. Foto: Daniel Becerril/Reuters

BRIK. De ti lande, der er en del af regeringens vækstmarkedsstrategi, øgede sidste år importen af varer fra Danmark med 6,4 mia. kroner. Det svarer til ca. 4.000 job. Samtidig haler vi ind Tyskland og Sverige i eksportkapløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

MEXICO BY: I 2012 øgede dansk erhvervsliv eksporten til de ti lande, der er med i regeringens vækstmarkedsstrategi, med 6,4 mia. kroner. Det er en stigning på 11 procent i forhold til året før. Stiger væksten tilsvarende de kommende år, vil regeringens målsætning om en stigning på 50 procent på fem år holde.

Det var især eksporten til Kina, der fik hjulene til at dreje rundt. Kina-eksporten stod alene for en stigning på godt fire mia. kroner. Fortsætter eksportfremgangen til Kina, er der en god mulighed for at Kina indenfor fem år kan blive Danmarks tredje eller fjerde største eksportmarked. Hvis regeringens mål om en fordobling af eksporten til Kina nås i 2016, vil Danmark eksportere varer for næsten 50 mia. kroner.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mener, at det er et yderst vigtigt for dansk eksport at opleve en så succesfuld fremgang på det kinesiske marked: »Fordi Kina er et kæmpestort land. Og fordi vi tror, at Kina vil fortsætte med den høje vækst.«

Kina kan lære af os

Samtidig er Kina er optaget af Danmark, understreger Søvndal. Den kinesiske præsident var på statsbesøg sidste år, mens Søvndal har mødtes med sin kinesiske udenrigsministerkollega tre gange i de halvandet år, han har været udenrigsminister.

»Kina vil rigtig gerne lære. Da jeg var i Kina i december, var vi lige blevet kåret til verdens grønneste land. Det betyder, at når Kina skal ud at købe grøn teknologi, så kigger de på os. Nogenlunde samtidig var vi også blevet kåret som det mindst korrupte land. Det vil de også gerne lære noget om i Kina. Landet vil gerne forandre sig til et moderne samfund – det eneste, de ikke vil, er at diskutere kommunistpartiets monopol. Alt andet er til debat.«

Målet med vækstmarkedsstrategien er – udover at øge eksporten med 50 procent – at få den danske eksport til de ti lande op på niveau med de bedste EU-lande. I en årrække har Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien, Finland og Holland været bedre til eksportere til BRIK-landene og de seks andre lande, der er med i strategien.

»Regeringens vækstmarkedsstrategi har et langt tilløb. Men lykkedes det at fremstå som et greentech-land, som landbrugslandet og shippinglandet, og stå som det land, der kan levere sundhedsydelser og medicin _ ja, så passer de ikke bare til Mexico, men også til Kina og Indonesien. Så vi har fat de rigtige steder,« siger Villy Søvndal.

Asien får større betydning

Eksporten til EU-landene og USA er stadig langt det vigtigste for Danmark. I 2011 var den danske vareeksport på 426 mia. kroner til EU-landene og USA, mens eksporten til BRIK-landene og de seks vækstmarkeder var på 63,9 mia. kroner i 2012.

»Hvis økonomer har ret, så vil Asien fra i dag at være 27 procent af verdensøkonomien, være et sted mellem 50 og 60 procent, når vi kigger frem til 2050. Hvis det sker i løbet af de næste 37 år, så er det med at være så meget til stede som overhovedet muligt. Men kunsten er jo samtidig ikke at glemme vores nærmarkeder. Vi havde forrygende samhandelstal med USA sidste år. Så kunsten er at gøre det her forstærket uden at miste blikket, hvor vi volumenmæssigt har de store markeder. Det er helt afgørende,« siger Villy Søvndal.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere