Del : SMS
Berlingske Business

Statsrevisor vil granske topfolk i skatteministeriet

18buspederlarsen.jpg
Statsrevisor Peder Larsen (SF) understreger, at udmeldingerne fra Skatteministeriet i forbindelse med svindlen mod statskassen tyder på, at departe­mentet ikke kender sin opgave godt nok. De ledende embedsmænd i Skatteministeriet kan nu se frem til at blive undersøgt af Rigsrevisionen. PR-foto.

Hvordan reagerede topfolk i Skatteministeriet på en kritisk revisionsrapport om huller i Skats kontrol? Det spørgsmål vil statsrevisorernes formand have undersøgt til bunds.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har gentagne gange lydt fra Skatte­ministeriet, at man i ministeriet ikke har haft ansvaret for at følge op på en kritisk revisionsrapport om kontrolsvigt i Skat. Men den udlægning af sagen fører nu til højlydt undren hos statsrevisorerne, der vil have Skatteministeriets topfolk undersøgt af rigsrevisionen.

»Meldingen tyder på, at departementet ikke kender sin opgave godt nok,« siger Peder Larsen (SF), formand for statsrevisorerne.

Fem medarbejdere i Skat stod bag milliardudbetalinger

»Departementet er den øverste enhed inden for skattemyndigheden, og foregår der kritisable forhold i Skat, jamen så er det departementets opgave at gribe ind så snart, at man her bliver bekendt med det,« siger Peder Larsen og tilføjer:

»Derfor er vi interesseret i at finde ud af, hvordan man i departementet reagerede på de her ting, og jeg kan roligt garantere dig, at der må være kommet noget fra den interne revision, som er blevet forelagt højt i departementet, og det er interessant for os at få opklaret, hvordan man så har reageret på det i departementet,« siger Peder Larsen.

18BUSRen-Redzepi.jpg

Rigsrevisionen undersøger ministeriet

Ledende medarbejdere i Skatteministeriet, herunder departementschef Jens Brøchner, har de seneste uger ellers gjort sig umage med at signalere, at det ikke var Skatte­ministeriets opgave at følge op på en intern revisionsrapport fra 2013, som advarede om utilstrækkelig kontrol med refusionsanmodninger. Derimod var det kun Skat, som skulle følge op på rapportens anbefalinger, har det lydt fra ministeriets topfolk.

»Det er ledelsen i Skat, der har ansvaret for Skats administration. Derfor er det også ledelsen i Skat, der følger op, når Intern Revision kommer med anbefalinger til Skats administration. Som tidligere oplyst er den pågældende rapport ikke blevet forelagt for Skatteministeriets ledelse,« forklarede afdelingschef for koncernstyring i Skatteministeriet Andreas Berggreen om rapporten i en e-mail sendt til Berlingske for få uger siden.

De ledende embedsmænd i Skatteministeriet kan dog nu imødese at blive undersøgt at Rigsrevisionen, da statsrevisorerne på deres møde onsdag har besluttet, at Rigsrevisionen ikke bare skal undersøge Skat, men også Skatteministeriet, for at kunne »vurdere den ledelsesmæssige opfølgning i Skat og i Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedr. refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne Revision og Rigsrevisionen siden 2010,« fremgår det af statsrevisorernes undersøgelsesanmodning, som netop er sendt til Rigsrevisionen.

q

Rapporterne er centrale dokumenter

Berlingske Business har flere gange beskrevet indholdet i Skatteministeriets lækkede revisionsrapporter fra 2010 og 2013. I begge rapporter bliver det beskrevet, at kontrollen med udbytterefusioner ikke var optimal. Rapporten fra 2010 var stilet til daværende departementschef Peter Loft. Rapporten fra 2013 var stilet til den nuværende departe­mentschef Jens Brøchner, som dog ifølge ham selv ikke har fået forelagt rapporten eller læst den.

Revisionsrapporterne er centrale dokumenter i sagen om 6,2 milliarder skattekroner, der angiveligt grundet opfindsomme svindlere og dårlig kontrol, er forsvundet fra den danske statskasse fra 2012 til 2015.

De forsvundne milliarder blev politi­anmeldt af Skat i slutningen af august, men politiet har endnu ikke haft held til at sigte formodede gerningsmænd. Kort efter politianmeldelsen gik Skatteministeriets Interne Revision i gang med en undersøgelse af, hvordan man kan lukke hullerne i Skats kontrol på området for udbytterefusioner. Undersøgelsens konklusioner kommer senest 25. september. Herefter går Rigsrevisionen i gang med sin undersøgelse af, hvem der har svigtet sit ansvar. Denne undersøgelse ventes først færdig i 2016.

Skat beskyldes for at opkræve penge ulovligt

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere