Berlingske Business
LIVE
07:09 Det skal investorerne holde øje med

Statens lodser scorer kassen

Statsansatte lodser i danske havne har over dobbelt så høj løn

som deres kolleger med andre arbejdsgivere.





Det viser en sammenligning, ErhvervsBladet har foretaget på baggrund

af havnekritik af taksterne for at få udført lodsning. De nye tal aktualiserer den kritik, Rigsrevisionen for et år

siden fremsatte ved at påpege, at lønniveauet for statens lodser er ude af trit med sammenlignelige områder i staten.


En

lods på slutløn i Århus Havn, der har tilladelse til selv at ansætte lodser, har en månedsløn

på ca. 25.000 kr. Ud over at sørge for, at skibe kommer sikkert ind og ud af havnen, påtager han sig også

andre funktioner.


Hans kolleger ansat i de syv lodserier under det statslige lodsvæsen havde i 1999 en gennemsnitlig årsløn

på 712.000 kr. (59.333 kr. pr. måned).


De bruger en stor del af arbejdstiden på at være til rådighed

og har ikke andre opgaver.








Indgår i beredskab


- En af styrkerne ved Århus Havn er, at lodserne er

en del af organisationen. Således har vi nattevagt på havnevagten. Når lodsen ikke udfører sin primære

funktion, er han en del af beredskabet. Hvis det ikke var tilfældet, ville prisen for en lodsning stige meget, siger lods ved

Århus Havn, Karl Nøhr Sørensen.


Mens han selv er på fast løn, tjener de statslige lodser godt

på provision. Godt 18 pct. af indtægten ved en opgave tilfalder således lodserne ved det enkelte lodseri.


-

Hvis vi skal kunne tiltrække de bedste skibsførere fra handelsflåden til vore stillinger, er det aktuelle lønniveau

nødvendigt, siger fungerende lodsinspektør Jens Hauschildt, Farvandsvæsenet.


Sekretariatschef John Jensen,

Sammenslutningen af Danske Havne, oplyser, at havnene generelt er godt tilfredse med lodsvæsenets arbejde.


- Omvendt mener

vi, at havnene bør have lov til at udføre havnelodsning i deres eget område, mens sølodsningen fortsat

bør varetages af lodsvæsenet. Som tilstandene er nu, må nogle havne noget, som andre havne ikke må, siger

John Jensen.








Historisk lodsret


Ved den seneste revision af havneloven i 1999 bevarede Århus og enkelte

andre havne en historisk ret til selv at udføre lodsning.


Esbjergs havnedirektør, Per Wistoft, kritiserede i går

i ErhvervsBladet, at det i Esbjerg koster 37.500 kr. pr. anløb af et mellemstort ro-ro-skib at have lods om bord, mens prisen

i Århus Havn, der har egne lodser, er 15.500 kr.


- Jeg synes, sammenligningen mellem Århus og Esbjerg er dårlig.

I Esbjerg er det en lodsning i snævert farvandsområde. Det er der ikke tale om i Århus, siger farvandsdirektør

Knud E.J. Borck.


Lodsinspektør Jens Hauschildt oplyser, at den omtalte lodsning ind til Esbjerg Havn typisk varer tre

timer, fra lodsfartøjet afsejler fra havnen, til skibet er inde.


Deraf udgør sejltiden til påsætningsstedet,

der ligger ca. 12 sømil ude, knap en time hver vej. På grund af det barskere farvand må lodseriet i Esbjerg anvende

en tomandsbetjent båd.


I Århus er der ca. et kvarters sejlads ud til skibet, og lodsen er ca. en time om bord, oplyser

lods Karl Nøhr Sørensen.


Ved skibe med større dybgang kan lodsningen vare op til fire timer.


Farvandsdirektør

Knud E.J. Borck oplyser, at den handlingsplan, som politikerne krævede i kølvandet på Rigsrevisionens et år

gamle rapport, nu er til drøftelse i medarbejdergrupper i lodsvæsenet.


Den vil så snart som muligt blive

oversendt til godkendelse hos den nye forsvarsminister, Svend Aage Jensby (V).


- Vi vil prøve at udnytte vore ressourcer

bedre, men der er ikke lagt op til at reducere antallet af fartøjer eller mandskabet. Vi tror på en intensivering af

skibstrafikken med vækst i f.eks. det baltiske område og Rusland, siger Knud E.J. Borck.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen