Berlingske Business
LIVE
07:25 Det skal investorerne holde øje med

Stålforbruget op i USA

Sammenlignes april-tallene med april 2001 er importen faldet 29,3 pct. USA indførte i marts en ekstra importafgift på

op til 30 pct. for at beskytte den hjemlige stålproduktion.



Fortsat ingen søndagskørsel

(BERLIN) Tyskland

tillader fortsat ingen søndagskørsel for lastvogne. Trafikminister Bodewig siger, at det har været en stor fordel

at holde den tunge erhvervskørsel adskilt fra fritidskørslen på søn- og helligdage og her står forbundsregeringen

absolut fast. Bodewig afviser samtidig at bruge en del af den forventede årsiondkomst på 3,4 mila. euro i motorvejsgebyrer

for godskørsel gå til vejbygningsindustrien.



Opec: Samme oliemængde

(LONDON) OPEC''s afgående generalsekretær

Rodriguez siger, at der også efter olieministerrådsmødet i Wien sidst på måneden vil blive produceret den

samme mængde olie som hidtil i år efter nedskæringen på 1,5 millioner tønder i dagsproduktionen fra

januar. Rodriguez er for tiden i Iran, hvor han mødes med lederne. Rodriguez er kommet fra Saudiarabien, hvor der er enighed

om at fortsætte produktionen uændret. Saudierne vil i de næste par uger forhandle med olielandene udenfor OPEC om

den fælles produktionsbegrænsning.



Poststrejke

(BERLIN) En tysk poststrejke truer. Fagforbundet for tjenesteydelser, Verdi,

vil tirsdag gennemføre kortfristede arbejdsnedlæggelser i Deutsche Post AG for at gennemtvinge et resultat i forhandlingerne,

der er gået i stå. Verdi siger, at det kan komme til en langvarig poststrejke, hvis de 240.000 ansatte ikke får

opfyldt kravet om 6,5 pct. mere i løn. Også i byggeindustrien nærmer der sig en strejkebølge efter at forhandlingerne

om lønforskellene i Vest- og Østtyskland er brudt sammen.



Opgang i Sverige

(STOCKHOLM) Den svenske økonomi

rører på sig og næste år vil opgangen på arbejdsmarkedet være til at mærke, siger generaldirektøren

for arbejdsmarkedsstyrelsen, Anders L. Johansson, til "Dagens Nyheter". Han siger, at afslutningen på afmatningen

af økonomi er ved at være forbi og regner med, at den svenske arbejdsløshed næste år falder til 3,8

pct. I år regnes den til at være 4,0 pct. i gennemsnit eller det samme som i fjor.



Maybach-legenden

(STUTTGART)

Nok er bilsalget i Tyskland ikke overvældende, men der sælges luksusbiler som aldrig før og her kommer Mercedes-legenden

Maybach forrest med 500 bestillinger, selv om prisen er på 360.000 euro plus de sædvanlige bilafgifter. Maybach kan leveres

med panserglas, persertæppe på gulvet og køleskab til champagnen. Det første eksemplar af en Maybach med

alt tænkeligt ekstraudstyr sendes med


"Queen Elizabeth" til USA, hvor Mercedes ventes at kunne sælge et

større antal.



Vanskelig mobilstart

(STOCKHOLM) Mobilteleselskaberne Vodafone og Orange i Sverige ønsker at få

genforhandlet licensvilkårene for etableringen af UMTS, 3. generations mobiltelefonnet. Selskaberne siger, at de ikke som aftalt

kan klare at anlægge sendestationerne til at dække 99 pct. af den svenske befolkning i løbet af det kommende år.

Vodafone og Orange understreger til det svenske erhvervsblad "Dagens Industri", at det er bydende nødvendigt, at

ændre tidsplanen og licensvilkårene. Den svenske telestyrelse fastholder, at de stillede betingelser skal overholdes og

truer med bøder.



AirFrance klarer sig

(PARIS) Flyselskabet Air France har trods krisen i luftfartsbranchen sluttet

finansåret med et nettoudbytte på 153 mio. euro, hvilket dog er 63,7 pct. lavere end det foregående års resultat.

Omsætningen er steget to pct. til 12,53 mia. euro. Air France har i det seneste halve år gennemført en streng kontrol

med omkostningsniveauet.



Heijmans redder job

(AMSTERDAM) Den hollandske byggekoncern Heijmans NV fortsætter opkøbene af

dele af den fallerede tyske byggekoncern Philip Holzmann AG og har senest overtaget Holzmanns filialer i München, Frankfurt og

Düsseldorf med en samlet årsomsætning på 325 mio. euro. Dermed er 1000 tyske arbejdspladser sikret. Heijmans

og Holzmann har tidligere samarbejdet om store byggeprojekter i Belgien.



Britisk mobiltab

(LONDON) Det britiske mobilteleselskab

MM-O2, der tidligere som datterselskab af British Telecom hed BT Wireless, har i sit første selvstændige regnskabsår

haft et underskud før skat på 873 mio. pund (ca. 1,4 mia. euro). Dertil har det tyske datterselskab O2 Germany, det tidligere

Viag Interkom, bidraget med et tab på 269 mio. euro.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen