23. december 2011, 05:00

Det vælter for tiden ud med triste meldinger om sundhedstilstanden i den globale økonomi. Den internationale valutafond (IMF) har således netop advaret om, at Japan, der er verdens tredjestørste økonomi efter Kina og USA, står foran en langsommere optur end tidligere antaget.

Men de negative vibrationer, som for tiden pumpes ud fra især Europa, rammer også stribevis af andre lande i Asien, og selv Sverige, som har klaret sig nærmest helt forrygende de senere år, er nu ved at blive svækket i et sådan omfang, at de formentlig snart sækker deres rente ned. Så det er hele kompasset rundt, fra nord til syd, og øst til vest, at alarmklokkerne er ved at gå i gang og signalere en ny recession.

Selv herhjemme peger stort set alt i den gale retning, se bare på beskæftigelsen, som i årets tredje kvartal er faldet med voldsomme 17.000 personer, efter hvad Danmarks Statistik oplyste i år.

Det er eurokrisen, som trækker triste spor efter sig, og som ikke bare har trukket Grækenland, Irland og Portugal ned, men som nu også rammer Italien og Spanien, og tilmed også truer med at gå til angreb på Frankrig, der er Europas næststørste økonomi, kun overgået af Tyskland. Men pinen mærkes nu også i store dele af Asien, som rammes via en svækket eksport til de store europæiske markeder.

Topdirektøren for IMF, Christine Lagarde, har da også for ganske nylig advarer om, at verdensøkonomien er inde i »en farefuld fase,« og at store dele af den globale økonomi klarer sig betydeligt dårligere end tidligere skønnet.

Euro-zonen afsender internationalt SOS

Den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation har været inde på noget af det samme og sendt sin cheføkonom, Pier Carlo Padoan, i byen med et budskab om, at »politikerne i mange lande risikerer at undervurderer alvoren i den aktuelle situation,« og »undlader at tage nødvendige skridt for at bremse krisen.«

Væksten holdes tilbage i mange lande af store sparepakker og hestekure, som skal rette op på årtiers overforbrug af offentlige penge. Men husholdninger i mange lande, også herhjemme i lille Danmark, er også stærkt optaget af at afvikle gæld i takt med, at både aktiekurser og boligpriser rasler ned og ledigheden igen skyder i vejret i ramt fart.

Det er dog ikke alle, der lider lige meget, for Tyskland kunne forleden berette, at deres beskæftigelse i oktober i år er på det højeste niveau siden genforeningen for mere end 20 år siden, og på det sidste har en række vigtige nøgletal fra USA også overrasket i positiv retning. Men selv i USA er væksten svag og ventes ikke at komme så meget op i fart, hverken i 2012 eller 2013, at den tårnhøje amerikanske ledighed på 9,5 procent af arbejdsstyrken reduceres på markant vis.

Selv Kina, som i år ventes at stå for 40 procent af hele den globale vækst, og som er en enestående supermotor har foretaget et gearskifte. Også her er der tegn på, at væksten bremser op. Det ses eksempelvis på boligmarkedet, hvor salget er løjet af, og priserne begyndt at falde. Dertil kommer, at eksporten har udviklet sig mindre stærkt de seneste måneder, hvorfor mange er i gang med at sænke skønnene for væksten til nede omkring otte procent til næste år, efter den var over ni procent i år.

Men de fleste økonomer har samtidig den opfattelse, at risikoen for, at det kommer til at gå endnu værre, end de fleste venter lige nu, er stor. Der er således en voksende mistillid hos både husholdninger og virksomheder, som kan sætte meget i står, og bedre bliver det så ikke af, at især de europæiske politikere har været yderst langsommelige til at finde en løsning på gældskrisen. Det truer med at sende udviklingen ind i en negativ spiral.

Så lige nu er der en betydelig risiko for et lavere vækstforløb, især hvis gældskrisen i Europa ikke kommer under kontrol inden for en overskuelig fremtid.