Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Soros viser vej til klimapenge

100 milliarder dollar - så meget kan de rigeste lande hente til klimaforbedringer uden at røre ved deres nationale budget. Det sagde investeringsguruen George Soros

Det er muligt at finde 100 milliarder dollar eller over 500 milliarder kroner til klimaforbedringer, hvis de rige lande tør røre den ekstra valutareserve, som den internationale valutafond IMF skød i dem i august.

Den ide luftede milliardæren George Soros, som betragtes som en guru i investeringer, da han talte ved FNs klimatopmøde i København torsdag formiddag ifølge Bloomberg News.

George Soros foreslår ganske enkelt, at de rigeste nationer låner 100 milliarder dollar ud i de næste 25 år til en ny fond, som kan investere i projekter, der vil reducere CO2-udslippet.

"Regeringen i de rige lande har den misforståelse, at finansieringen skal komme fra de nationale budgetter, men det er ikke tilfældet. De har den allerede. Den ligger i dvale på deres reservekonti og i IMFs bankboks," sagde George Soros.

I august skød IMF i alt 250 milliarder dollar ind i 186 landes centralbanker, for at sikre den globale lkviditet, og det er herfra Soros vil tage pengene.

Soros har også en klar ide om, hvordan den nye fond skal bruge de mange milliarder. De bør udnytte, at træer absorberer CO2, og derfor skal pengene gå til projekter inden for skovbrug, landbrug og udnyttelse af landarealer.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu