Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sommerhusejere snyder Skat for 4 mio.

Godt 1.000 ejere af sommerhuse på solskinsøen Bornholm mangler at betale et millionbeløb i skat af deres lejeindtægter.

Godt hver fjerde sommerhuseejer på Bornholm har enten ikke har betalt skat af sin lejeindtægt eller har på anden vis rod i sit regnskab. Det skriver P4 Bornholm på baggrund af en stikprøve, som Skattecenter Bornholm har foretaget blandt 1.036 tilfældigt udvalgte ejere af fritidshuse på klippeøen.

Undersøgelsen bygger ifølge DR's regionale kanal på Bornholm på selvangivelser og lejeindtægter fra overvejende 2007 og delvis de to foregående år. Samlet har ø-sommerhusejerne betalt mindst fire millioner kroner for lidt i skat.

- Vi retter det, der skal medregnes, og nogle gange bliver sagen sendt til en vurdering af, om folk skal have en bøde oveni. Det er selvfølgelig også sket i nogle af de her tilfælde, udtaler specialkonsulent Jerry Jensen til P4 Bornholm.

Også på landsplan glemmer omkring hver fjerde sommerhusejer ifølge P4 Bornholm at indberette sine lejeindtægter til Skat. 


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu