Oil-for-Food-skandalen er ikke en sag, de små firmaer har kræfter til at kæmpe om.
15. maj 2009, 06:39 – opdateret 13. maj 2012, 00:28
De mindste af de anklagede virksomheder i Oil-for-Food-skandalen overgiver sig uden kamp og betaler ved kasse et. Lange retssager er nemlig ikke noget, som de små virksomheder har ressourcer til midt under den økonomiske krise. Det skriver dagbladet Børsen.
- Vi er ikke en virksomhed, der har kræfter til at føre sådan en sag. Vi har nok at gøre på markedet i øjeblikket, siger Peter Eriksen Jensen, bestyrelsesformand for den fynske virksomhed Jørgen Kruuse A/S, der sælger læge- og hospitalsartikler.
Han er til gengælde godt tilfreds med, at en anden virksomhed, som er i samme situation - nemlig Svendborg-virksomheden Bukkehave - har til hensigt at hive et hav af embedsmænd og ministre i retten. Forretningsaftalerne, der blev indgået med det korrupte Irak-styre under Saddam Hussein, blev nemlig kontrolleret af FN. Udenrigsministeriets embedsmænd gennemgik hovedparten - hvis ikke alle - de kontrakter, der blev indgået i forbindelse med Oil-for-Food-programmet.
- Vi søgte netop rådgivning hos myndighederne for at opføre os fair, og vi havde den indstilling, da Bagmandspolitiet droppede straffesagen i 2006, at vi var færdige med den sag, siger Peter Eriksen Jensen til Børsen.
- ulha






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten