Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

SmartRoadster

De tidligere modeller, Smart-Coupé og Cabrio har haft et godt salg. For dem alle gælder det, at de opfylder det tomrum

for de mindre biler, der var så populære for et halvt århundrede siden. En Roadster koster 15.000 euro og har en

tophastighed på 180 km/t.



DaimlerChrysler sælger 25.000 Smart-biler årligt og regner med at nå op på 65.000

i år 2005.

Ericsson uden mobiltelefoner

(STOCKHOLM) Telekoncernen Ericsson er på vej til at opgive hele produktionen

af mobiltelefoner, hvis ikke de næste par kvartaler viser acceptable resultater for samarbejdsvirksomheden mellem Ericsson og

Sony. Den har for tiden ikke nået mere end 5 pct. af det globale marked for mobiltelefoner. Ericsson har sparekniven fremme

og vil nedlægge 4000 arbejdspladser i IT-området. Tilbage i Ericsson bliver 72.000 ansatte, men også dette tal skal

reduceres til 60.000 inden 2004. I året 2001 havde Ericsson et tab på 21,3 mia. kronor. Året før var der

en gevinst på 21 mia. skr.

EUs sanktioner mod USA

(BRUXELLES) EU forbereder sanktioner mod USA efter at verdenshandelsorganisationen

WTO har givet EU ret til at sanktione for 4 mia. dollars på grund af USAs eksportbegunstigelser til amerikanske selskaber, der

opererer i udlandet.



Beløbet er 20 gange større end den hidtil største sanktion. Såvidt kommer det

dog næppe, da regeringen i Washington har erklæret sig rede til at udarbejde nye skattebestemmelser, der imødeser

EUs klage til WTO.



Hidtil har amerikanske virksomheder kunnet eksportere gennem datterselskaber i de såkaldte skatteparadiser

i f.eks. De Vestindiske øer og Barbados og sælge eksportvarerne i Europa med skattebesparelser på 30 pct.



EU

betragter den slags som et statsligt tilskud af konkurrenceforvridende art.

Tysk økonomi på vippen

(BERLIN)

Tysklands finansunderskud er vokset betydeligt og nåede i årets første halvdel 36,3 mia. euro.



På samme

tid et år før var underskuddet 19,4 mia. euro. "Die Welt" skriver, at beregnet efter BNP, bruttonationalproduktet,

er underskuddet i første halvår 3,5 pct. og det er meget over de 3 pct., der blev enighed om i Maastricht-aftalen.



Holder

tallene stik, bliver Tyskland det andet EU-land efter Portugal, der får et varselsbrev af EU-Kommissionen. Skal det undgås

må Tyskland i årets sidste halvdel nedbringe underskuddet med 25 mia. euro. Det bliver svært, når de enorme

ekstraudgifter til oversvømmelseskatastrofen tages i betragtning.

Ford stopper elbiler

(NEW YORK) Ford Motor Company

stopper med udgangen af året salget af eldrevne biler i USA på grund af et meget ringe behov. Ford vil herefter samle

sig om at konstruere biler og lastvogne med mindst mulig udstødning af forurenende stoffer og ser frem til at præsentere

den benzin-elektrisk drevne terrænvogn Escape sidst på året.



Ford har siden 1999 solgt den lille eldrevne

bil Think City i Europa. Der er kun solgt nogle få tusinde elbiler og det er muligt, at Ford lukker elbils-virksomheden Think

Nordic i Oslo senere i år.

Japansk eksport stiger

(TOKYO) Japans økonomi voksede 0,5 pct. i juni efter en kraftig eksportfremgang.

Omregnet til årsbasis er det en stigning på 1,9 pct.



En revision af tallene i januar kvartal hav til resultat, at

den noterede vækst på 1,4 pct. i virkeligheden var på 0 pct. Dermed endte det japanske forretningsår med en

vækstnedgang på 1,9 pct. i stedet for som ventet 1,3 pct. Arbejdsløsheden var i juli på 5,4 pct., det samme

som i juni.

Nedgang for reklamebranche

(BERLIN) Krisen i den tyske reklamebranche varer ved og for i år ventes en

nedgang på fra 3 til 5 pct. for reklamebureauerne og medierne.



Det vil betyde tab på mellem 0,9 og 1,6 mia. euro

sammenlignet medf tallene fra i fjor, da hele reklamebranchen havde en nedgang i omsætningen på 5 pct. til 31,5 mia. euro.





Det var branchens værste år i det seneste halve århundrede. Af medierne er dagbladene de hårdest ramte.











Brugte

biler til Rusland

(MOSKVA) Rusland har med øjeblikkelig virkning hævet importafgifterne på brugte biler, der er

over syv år, til 2 euro pr. kubikcentimeter for motorer op til 2.500 kbcm og 3 euro pr. kbcm for motorer over 2.500 kbcm.



Det

er den russiske bilindustri, der har presset på for at holde igen på den meget store import af brugte biler. For en brugt

bil i melleklassen kommer salgsprisen til at stige med ca. 2000 euro.



For brugte biler, der er under tre år, er importafgifteb

fortsat 25 pct. af kostprisen. Rusland importerer årligt ca. en halv million biler, hvoraf de 80 pct. er brugte.











GE

køber del af ABB

(NEW YORK) Den svensk-schweiziske teknologikoncern ABB er ifølge "Wall Street Journal" i færd

med at afhænde sit finansselskab Structured Finance, der betegnes som en lukrativ afdeling med leasingaftaler og projektfinansiering,

til den amerikanske finanskoncern GE Capital. ABB har en påtrængende gæld på 5,2 mia. dollars og har derfor

villet skille sig af dele af virksomheden.

Færre trykkeri-ordrer

(FRANKFURT) Koenig & Bauer AG, der producerer

trykkerimaskiner og er tredjestørst på verdensmarkedet, havde i årets første halvdel en nedgang i værdien

af ordrer på 25 pct. til 550 mio. euro. Halvårsudbyttet før skat blev til 16,8 mio. euro eller 18 pct. under resultatet

i samme periode i fjor. Omsætningen i første halvår steg 10,4 pct. til 686 mio. euro. I betragtning af ordrenedgangen

vil KBA indføre deltid i resten af året.

Ulovlig kopiering

(NEW YORK) Den amerikanske musikbranche har i årets

første halvdel solgt 5,3 pct. færre musik-cd''er end i samme periode i fjor.



Årsagen er Internets formidling

af musik til downloading og dertil også den udbredte ulovlige kopiering af originale musikplader, siger Recording Industry Association

of America i Washington. På et år er beslaglæggelserne af illegale kopier steget med 70 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen