11. december 2009, 07:10

Fejl er en hyppig gæst i regnskaber fra mindre virksomheder, som fravælger revisionen.

Det er de til gengæld også i regnskaber, der har været forbi revisoren.

Det viser Erhvervs- og Selskabsstyrelsens evaluering af erfaringerne med den lempede revisionspligt.

I 2007 fravalgte i alt 17.104 selskaber revision mod 12.973 i 2006, som var det første år, hvor virksomhederne havde mulighed for at fravælge revisionen.

I evalueringen konstaterer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der i 29,5 procent af de ureviderede regnskaber optræder fejl, mens det for de frivilligt reviderede gælder for 24,4 procent.

- Det er overraskende, at de reviderede selskaber ikke får et bedre resultat, siger Kristian Koktvedgaard, chefkonsulent i DI.

Både de statsautoriserede og de registrerede revisorer fremhæver, at analysen baseres på en gennemgang af regnskaber - og ikke en undersøgelse af virksomhedernes processer og de underliggende data.

Ubetydelige fejl

- Det, der er kedeligt, er, at hvis man har glemt en ubetydelighed, tæller det som en fejl, siger Svend Aage Jensen, bestyrelsesmedlem i FSR, som har siddet med ved bordet under evaluerings-arbejdet af redegørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han er dog enig i, at revisorerne som udgangspunkt bør have styr på tingene.

- Men det er baseret på et lovkompleks, som er egnet til de store. Der bliver måske ikke brugt finpudsning af det, når det er de mindre selskaber. Alle de ting, noter og spidsfindigheder, der skal være for B-selskaber, de smutter måske lige, forklarer Svend Aage Jensen.

Hos Foreningen Registrerede Revisorer ærgrer erhvervspolitisk direktør Michael Rugaard sig ligeledes over, at evalueringen viser en fejlprocent på 24,4 i de frivilligt reviderede regnskaber.

Samtidig peger han på, at evalueringen af erfaringerne med revisionspligten bygger på en gennemgang af årsrapporten - og dermed ikke dykker ned i de bilag, konteringer og processer, der ligger til grund for udformningen af regnskabet.

Formelle krav

- De mere graverende fejl som fejl i a-skatten, i momsen eller fejlplacerede bilag fra virksomhedsejerens privatøkonomi, finder man ikke ved en overfladisk gennemgang af årsrapporter. Her finder man de mere formelle fejl som eksempelvis, hvorvidt regnskabet er opstillet forkert - og altså ikke det, der vælter læsset, lyder det fra Michael Rugaard.

Han tilføjer, at revisorerne naturligvis også skal have styr på de formelle krav til regnskabet.

Derfor holder FRR kurser for revisorer i hele landet, der sætter fokus på de fejl, der kan opstå i regnskaber, men Michael Rugaard peger på, at det er vigtigt, at de fleste kræfter bliver brugt på, at der bliver givet den rigtige erklæring, så det kun er de sunde virksomheder, der får blanke påtegninger.

Kristian Koktvedgaard fra DI fremhæver, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) ikke har haft straffesager, hvor der indgår virksomheder, som har valgt revisorhjælp fra.