Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Skolepraktikanter får positiv særbehandling

Den omstridte skolepraktikordning medfører en særdeles håndgribelig forskelsbehandling af de erhvervsskoleelever,

der må afvikle deres praktiktid på skolen. De får således udbetalt en nettoløn, der er 10 pct. højere

end den, elever i praktik i virksomheder får.



Problemet er, at elever i skolepraktik i retslig forstand ikke er "ansatte",

da deres praktiksted jo er skolen, hvor de er elever. Derfor skal de ikke betale otte pct. i arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag

på én pct. af bruttolønnen.



Men det skal de elever, der er i praktik i en virksomhed.



De er nemlig

at betragte som "ansatte", og da brutolønnen er den samme, er beløbet nederst på deres lønseddel

knap 10 pct. mindre end det, der står på skolepraktikanternes lønseddel.



- Denne form for forskelsbehandling

er bare endnu et eksempel på, at skolepraktikordningen ikke fungerer. Skolepraktikanterne arbejder i forvejen under helt andre

vilkår end erhvervspraktikanterne. At de så tilmed får en højere løn for det viser jo bare, hvor sygt

systemet er, siger Erik Ladefoged, der er formand for træsektionen i Byggeriets Arbejdsgiverforening.











Dårlig

uddannelse

Erik Ladefoged påpeger, at skolepraktikken i forvejen adskiller sig markant fra praktikken i en virksomhed. Det ligger

i hele skolepraktikordningens natur, for det er en klar regel, at skolerne ikke må konkurrere med det private erhvervsliv.



-

Reelt får skolepraktikanterne intet indtryk af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Det arbejde, de udfører,

og de rammer, det foregår under, er meget langt fra den virkelighed, som de senere skal ud og søge arbejde i, konstaterer

Erik Ladefoged.



Han mener, at elever i skolepraktik får en meget dårlig uddannelse og beklager derfor, at der er

et økonomisk incitament til at komme i skolepraktik.



- Der er i forvejen alt for mange i skolepraktik, fordi indtaget

på uddannelserne er for stort. Og den udvikling vender man altså ikke ved ligefrem at lokke eleverne over i skolepraktik

med en pose penge, understreger Erik Ladefoged.

Ingen gavebod

I Uddannelsesstyrelsen bekræfter man, at skolepraktikanter

har en højere nettoløn end erhvervspraktikanter. Men det afvises, at det forhold har øget antallet af elever

i skolepraktik.



- Hvis der er en praktikplads i erhvervslivet, bliver eleverne sendt ud til den. Skolepraktikken er en nødløsning

og bruges kun, hvis der ikke er andre alternativer. Elverne kan ikke bare vælge den - det er ikke nogen gavebod, siger Nina

Topp, fuldmægtig i Uddannelsessyrelsen.



Regeringen overvejer at ændre den omstridte skolepraktikordning og forventes

at se på den til foråret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen