Del : SMS
Berlingske Business

Skatteordfører om comeback i Skat: Man gør grin med danskerne

Dennis Flydtkjær
Overskrift
Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær. Foto:
SKAT Jens Sørensen
Overskrift
SKAT Jens Sørensen Foto:

Det vækker nu vrede på Christiansborg, at en hjemsendt direktør i Skat har fået nyt job. "Det er en bommert af Skat og viser manglende situationsfornemmelse," lyder det fra Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkeparti afkræver nu skatteminister Karsten Lauritzen (V) en forklaring på et opsigtsvækkende comeback for en hjemsendt direktør i Skat.

Berlingske kunne onsdag fortælle, at tidligere inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, der i september blev hjemsendt på grund af svindelsagen med dansk udbytteskat, står til at få et opsigtsvækkende comeback hos Skat.

Planen er at Jens Sørensen 1. marts skal starte som kontorchef i et HR-kontor hos Skat i Aalborg.

»Jeg blev ærlig talt forarget, da jeg hørt det. Det er kæmpe svindelsag, som vi har med at gøre, og så er det helt sort, at han efter få måneder med fuld løn bliver ansat i en ny lederstilling. Det er en bommert af Skat og viser manglende situationsfornemmelse,« siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører fra Dansk Folkeparti.

SKAT Jens Sørensen

Jens Sørensens comeback til Skat er overraskende set i lyset af, at Skats øverste direktør Jesper Rønnow Simonsen i september rejste hård kritik af »et ledelsesmæssigt svigt« i forbindelse med sagen om fejlagtig udbetaling af dansk udbytteskat på 9,1 milliarder kroner. Jens Sørensen og tre andre chefer i Skat blev ved den lejlighed sendt hjem.

»Skat er blevet snydt for 9 mia. kr., der har ikke været nogen ordentlig kontrol, og man har ikke fulgt op på interne revisionsrapporter. Når man har begået så stort et ledelsessvigt, så virker det helt tosset, at man bare kan komme tilbage. Det er at gøre grin med danskerne og viser tydelig manglende dømmekraft fra ledelsen i Skat,« siger Dennis Flydtkjær.

dsfjk

Hidtil har det været opfattelsen, at Skat afventede en kommende rapport fra Rigsrevisionen om skandalesagen, før der blev taget endelig stilling til skæbnen for de fire hjemsendte eller eventuelt yderligere konsekvenser. Rapporten fra Rigsrevisionen, der har været i høring hos Skat, forventes at komme i februar.

Skat understreger, at Jens Sørensen kun skal genoptage sit arbejde i Skat »med mindre konklusionerne i Rigsrevisions kommende undersøgelse om svindel med udbytteskat skulle umuliggøre dette.«

Karsten Lauritzen

I en skriftlig kommentar hæfter skatteminister Karsten Lauritzen sig ved, at Jens Sørensen formelt set stadig er hjemsendt.

»Jeg kan forstå, at den tidligere inddrivelsesdirektør i Skat fortsat er hjemsendt. Formelt er det jo en ledelsesmæssig beslutning i Skat, men jeg har svært ved at se for mig, at en sag af så stort omfang som svindlen med refusion af udbytte ikke får konsekvenser,« siger Karsten Lauritzen.

Skatteministeriets tidligere departementschef Peter Loft i sin h

Men det svar er alt for vagt, mener Dennis Flydtkjær:

»Jeg synes, at det er en meget vag holdning. Synes ministeren virkelig, at det er rimeligt at genansætte Jens Sørensen? Ministeren bør være mere klar i mælet, og det vil jeg nu stille spørgsmål til ham omkring,« siger Dennis Flydtkjær.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere