25. oktober 2007, 03:00

Erhvervslivets ønskeseddel til den kommende regering er lang, men når alt kommer til alt, slår en nedsættelse af personskatterne alt andet.

Det viser en rundringning, som Berlingske Business har foretaget til en lang række af Danmarks største virksomheder.

Berlingske Business har bedt topcheferne i de største danske koncerner om at prioritere mellem tre tiltag, der kan øge udbuddet af arbejdskraft: En nedsættelse af personskatten, stramninger af efterløn og dagpenge eller mere indvandring af udenlandsk arbejdskraft.

Blandt de 12 topchefer, der har taget udfordringen op, prioriterer de 11 en nedsættelse af topskatten højest. Over halvdelen har stramninger af efterløn som anden prioritet, mens tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft står nederst på ønskesedlen af de tre tiltag.

Dansk erhvervsliv har dog i årevis skreget efter alle tre tiltag, og mange af topcheferne fremhæver, at en nedsættelse af personskatten i næste valgperiode er et »must« i kampen for at skaffe arbejdskraft til danske virksomheder.

Lavere skat
Landechef i Nordea Danmark, Peter Schütze, fremhæver, at lavere skat er et afgørende parameter i konkurrencen med udlandet om at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.

»Det er helt naturligt for unge i dag at kigge efter, hvor der er spændende job, og det er ligegyldigt, om det er i Danmark eller i udlandet. Skatten er ikke det eneste, de kigger på, men der må ikke blive for stor forskel mellem den danske skat og skatten i udlandet,« siger Peter Schütze.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev i går folketingsvalg til afholdelse den 13. november, og de fleste af erhvervslederne er enige om, at alle tre emner bør få en fremtrædende placering i debatten. Flere af erhvervslederne udtrykker dog mistro til, at en ny regering tør tage fat på de væsentligste udfordringer.

»Vi savner politikere med mod. Politikere som tør have holdninger, der gavner hele samfundet. I dag er der for mange, som forsøger at please enkelte, store befolkningsgrupper. Eksempelvis ved at love dem bedre løn. Det vil sige, man ødelægger et gammelt, velfungerende aftalesystem mellem arbejdsgiver og arbejdstager bare for at få flere stemmer,« siger topchef i transportgiganten DSV, Kurt Larsen.

Han kalder det absurd, at Danmark betaler folk for at blive væk fra arbejdsmarkedet i form af efterløn.

»Det er da et modsætningsforhold af de helt store. Der er rigtig mange, som sagtens kan – og vil – arbejde, men politikerne har besluttet, at de skal på offentlig forsørgelse. Der er noget helt galt,« siger Kurt Larsen.

Mens Kurt Larsen fremhæver behovet for stramninger af bestemte sociale ydelser, er flere af hans kolleger i toppen af dansk erhvervsliv tilbageholdende på dette punkt.

»Stramninger af sociale ordninger er også nødvendigt, men det er vanskeligere at håndtere, fordi folk forhåbentlig er i sociale ordninger af en bestemt årsag. Risikoen er, at motivationen for at arbejde vil være mindre, og at det vil ramme de forkerte,« siger adm. direktør i Carlsberg Danmark, Jesper Jørgensen.

Stramninger af efterløn
Koncernchef i TrygVesta, Stine Bosse, mener dog, at politikernes førsteprioritet i næste valgperiode bør være stramninger af efterlønnen. Folk, der er notorisk nedslidte, skal fortsat have mulighed for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, men resten kan godt blive et par år ekstra, lyder det fra Stine Bosse.

»En stramning af efterlønnen er meget effektiv i forhold til at skaffe flere hænder. Og når man taler med folk om den bedste del af deres liv, er det altså ofte tiden på arbejdsmarkedet, de nævner. Der er mange dygtige og raske mennesker, som ikke behøver at holde op med at arbejde så tidligt,« siger hun.

Stine Bosse kalder alle tre tiltag for højaktuelle emner, som bør ligge højt på dagsordenen hos en ny regering. Men som den eneste topchef i Berlingskes rundringning har hun en nedsættelse af personskatten nederst på prioritetslisten.

»Man skal være realistisk i forhold til skattedelen, og der er også en provenudiskussion. Jeg mener også, at topskatten skal ned, men hvis jeg absolut skal vælge, tager jeg de to andre tiltag,« siger Stine Bosse.

Flere af topcheferne fremhæver, at de tre tiltag hænger tæt sammen. Lavere personskatter vil f.eks. automatisk suge mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, fremhæver administrerende direktør Jørgen Huno Rasmussen fra industrikoncernen FLSmidth.

»En lavere personskat vil også få færre til gå på efterløn og flere til at forlade dagpengesystemet. Derfor er lavere skat på arbejde den vigtigste opgave for den nye regering. De nuværende høje skatter er meget ødelæggende,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Administrerende direktør i Danfoss, Jørgen M. Clausen, kalder ligeledes en nedsættelse af de danske marginalskatter for den vigtigste opgave for en ny regering.

»Dernæst skal en ny regering sikre et øget udbud af arbejdskraft. Det skal for det første ske gennem produktivitetsprogrammer i det offentlige system, for det andet gennem lempeligere vilkår for udlændinge, der vil arbejde i Danmark,« siger han.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri har tidligere skønnet, at det danske bruttonationalprodukt kunne løftes med 30 mia. kr., hvis danske virksomheder kunne skaffe al den arbejdskraft, de har brug for. Det svarer til omkring 5.500 kr. pr. indbygger.