Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skatte-smæk på 65 millioner til brugtvogns-handlende

Skat kræver 65 millioner kroner hos danskere, der ved fejl eller bevidst snyd har scoret kassen på at sende bilen ud af landet.

Der er blevet eksporteret i alt 175.000 biler i perioden 2006 -2009. Rigtig mange bilejere og bileksportører har derfor fået registreringsafgift tilbage. For at forhindre snyd har Skat holdt et vågent øje med området.

- Vi har gennemgået oplysningerne for 186 virksomheder og borgere og kontrolleret oplysningerne i samarbejde med udenlandske myndigheder. Kontrollerne har indtil videre ført til, at vi i 127 sager har sendt regninger for manglende moms, skat og registreringsafgift på i alt 65 mio. kroner, fortæller Niels Sørensen, SKATs tovholder på projektet.

Læs om det her: Skat har sat jagten ind på alle jer, der arbejder sort!

Decideret snyd

SKAT har rettet kontrollen mod vurderingen af bilernes handelspris og eksportørernes regnskaber. Mere konkret har SKAT undersøgt, om bilerne rent faktisk er blevet ført ud af landet, om dokumentationen i regnskaberne var korrekte og om der blev betalt den moms og skat, der skulle.

- Gennem vores kontroller er vi både stødt på fejl, men også decideret snyd. For eksempel oplevede vi i flere tilfælde, at bilerne slet ikke var sendt ud af landet, at eksportørerne manglede at bogføre udbetalte beløb eller at der var sket en såkaldt "kilometerrulning", hvilket vil sige, at bilens kilometertæller var kørt tilbage for at opnå en højere vurderingspris. I 58 tilfælde var sagerne så grove, at vi har sendt dem videre til vurdering af straf, fortæller Niels Sørensen.

For at sikre at både borgere og virksomheder ved, hvordan de skal behandle indtægter fra eksport af biler, har SKAT udgivet vejledningen Eksport af brugte biler. Vejledningen ligger på skat.dk.

Se i øvrigt hvilke skatter, der har størst betydning for dig i år!

 




Markedet lige nu